Bachelorprojekt Biologi
0   16

Bachelorer: Sundhed er mere end tynde, trænede kroppe

Der skal mere fokus på det mentale aspekt af sundhed i biologiundervisningen. Elever påvirkes af sociale medier og har ofte et urealistisk forhold til deres kroppe, skriver Mette Møller og Rikke Bonde.

Menneskekroppe findes i mange forskellige størrelser og former, de er unikke og skal kunne bære os gennem hele livet. Alligevel oplever vi, at der er meget fokus på kroppens ydre, og at vi stiler efter bestemte kropstyper.

Men hvad er det, der gør, at vi bliver påvirket af og har en forestilling om, hvordan man skal se ud? Vi lever i en tid, hvor sociale medier er blevet en integreret del af manges liv, og vi bliver bombarderet med billeder og videoer, som kan påvirke os på godt og ondt. På sociale medier er billeder ofte redigeret, der bliver sat filtre på, eller billederne bliver taget fra bestemte vinkler, så personen fremstår bedst muligt. Vi ser altså ikke, hvordan den virkelige verdens kroppe ser ud. De unge kan derfor få forkert syn på, hvordan man "bør" se ud, når de ser opstillede billeder af "perfekte" kroppe på sociale medier.

Unge skal lære, at alt måske ikke er så rosenrødt, som det umiddelbart ser ud til. Det er en opgave som forældre, men også skolen har et ansvar for at hjælpe de unge med, skriver Mette Møller Nielsen og Rikke Tang Bonde i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via.

"Hvilke kropsopfattelser dominerer blandt unge, og hvordan kan biologilærere gennem undervisning om kroppen bidrage til at udvikle elevers handlekompetence, så de kan navigere og forholde sig kritisk i et liv påvirket af sociale medier?", spørger de i problemformuleringen til deres projekt.

Artiklen fortsætter under banneret

Unge føler sig for tykke

Mette Møller og Rikke Bonde bygger deres projekt på svar fra en spørgeskemaundersøgelse med 72 piger og 46 drenge fra en idrætsefterskole i Østjylland. At lave undersøgelsen på en efterskole kan give et bredere perspektiv, end hvis vi havde valgt en folkeskole, da eleverne kommer fra flere forskellige steder i Danmark og har gået på forskellige grundskoler, skriver de.

De inddrager også Sex og Samfunds undersøgelse "Unges syn på krop og kropsidealer" fra 2017 og Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 i deres projekt. 

Flertallet af de unge har en positiv kropsopfattelse, men der er stadig en del, der har en negativ opfattelse af egen krop, skriver de med udgangspunkt i deres egen undersøgelse og i Sex og Samfunds undersøgelse  fra 2017. Pigerne har en tendens til, i større omfang end drengene, at have en negativ kropsopfattelse. Omkring hver fjerde pige har en negativ kropsopfattelse.

Både piger og drenge stiler efter en trænet krop. Det viser sig, at kun enkelte ud af de 118 adspurgte unge vælger kropsideal ud fra, hvad de tænker, der er realistisk for dem selv. 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

 

"Derudover ser vi i Skolebørnsundersøgelsen fra 2018, at der en tendens til, at unge generelt føler sig for tykke, selvom de ikke er det, hvilket kan pege i retning af de negative kropsopfattelser. De unge giver i vores undersøgelse udtryk for, at der er flere elementer, der har indflydelse på deres syn på egen krop, herunder blandt andet sociale medier. Der ses en tendens til, at de unge, men særligt pigerne, bliver påvirket negativt af sociale medier. Dette kan tyde på, at eleverne bør have redskaber til at kunne navigere og forholde sig kritisk til sociale medier".

Hvis sociale medier påvirker eleverne negativt og giver et forkert indtryk af, hvordan kroppen "bør" se ud, og de ikke føler, de lever op til det, kan det resultere i en negativ kropsopfattelse, siger Mette Møller og Rikke Bonde.

"Derfor er det også vigtigt, at eleverne får indsigt i, hvordan sociale medier bruges, og hvordan billeder ofte iscenesættes og redigeres. Derudover er det væsentligt, at eleverne har indsigt i, hvordan kroppe er genetisk forskellige, og at man derfor må tænke realistisk i forhold til, hvilke kropstyper man stiler efter", skriver de i konklusionen til deres projekt.

Det brede positive sundhedsbegreb

"Vi kan som biologilærere gennem undervisning om kroppen bidrage til udvikling af elevernes handlekompetence, så de netop kan navigere og forholde sig kritisk i et liv påvirket af sociale medier", mener Mette Møller og Rikke Bonde.

Handlekompetence er et begreb, som indgår centralt i den sundhedspædagogiske tilgang.

Professor Bjarne Bruun Jensens fremhæver fem komponenter i handlekompetence; indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans.

-   Indsigt er en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandringsstrategier.

-       Engagement er lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund.

-       Visioner er evne til at kunne gå "bagom" og tænke kreativt og visionært.

-   Handleerfaringer er konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i demokratiske processer og overveje, hvorledes barrierer overvindes.

-       Kritisk sans er evnen til at forholde sig kritisk, drage egne konklusioner og tage beslutninger.

Mette Møller og Rikke Bonde fremhæver komponenten 'indsigt': Eleverne skal have 'en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed'.

"Hvis der i undervisningen arbejdes med at udvikle elevernes handlekompetence, skal de dermed have en viden om sundhedsbegrebets mange aspekter, herunder til det brede positive sundhedsbegreb", skriver de.

Der findes mange forståelser og definitioner af sundhed. I folkeskolen arbejder vi ud fra det brede positive sundhedsbegreb, der er udviklet ud fra WHO's sundhedsbegreb tilbage fra 1948: "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse".

Heri ligger to dimensioner af sundhed: det gode liv og det sygdomsfrie liv. I den positive definition fra WHO er det ikke kun fraværet af sygdom, men velværen - det fysiske, mentale og sociale aspekt - som skal være til stede for, at man kan tale om sundhed. Et bredt eller et snævert syn på sundhed handler om, hvilke elementer man inddrager, når man undersøger, hvad der påvirker menneskers sundhed. Hvis der kun er fokus på vaner og livsstil, er det et snævert sundhedsbegreb, hvorimod der er tale om et bredt sundhedsbegreb, hvis der er fokus på både livsstil og levevilkår, skriver Mette Møller og Rikke Bonde.

Sundhed er et begreb, der har været meget fokus på i samfundet de seneste år, og med  folkeskolereformen i 2014 kom sundhed også på dagsordenen, men især med fokus på bevægelse. Af folkeskoleloven fremgår det nu, at "undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnit 45 min. om dagen".

"Formålet med at have bevægelse i undervisningen er at øge elevernes læring, motivation og trivsel, hvilket vi også finder væsentligt i forhold til at fremme sundheden hos børn og unge. Sundhedsbegrebet rummer dog også mange andre aspekter end bevægelse, og derfor kan man stille spørgsmålstegn ved, om der bør være mere fokus på den mentale sundhed i skolen", skriver de. 

I faghæftet for biologi fremgår det ikke konkret, at læreren skal undervise eleverne i emner om mental sundhed.  Det gør det derimod i faghæfte 21 om det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, SSF. Spørgsmålet er i hvor høj grad skolerne formår at få SSF integreret og prioriteret i undervisningens skemalagte fag, skriver de.

I projektkonklusionen understreger Mette Møller Nielsen og Rikke Tang Bonde, at eleverne skal have indsigt i det brede positive sundhedsbegreb, med fokus på det mentale aspekt, så de får indblik i, hvordan mental sundhed kan være afgørende for, hvordan vi har det med os selv.   

"Vi ser en tendens til, at mange elever ikke kender til det brede positive sundhedsbegreb, og at de kun har et snævert syn på sundhed. Derudover er der mange elever, som ikke føler, at de kan være kritiske overfor de sundhedstendenser, vi oplever i samfundet", skriver de.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.282 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.474 andre er allerede tilmeldt