Debat

Hvordan forklarer man behovet for værn?

Når omgivelserne ikke forstår modviljen mod lederskøn, tillid og positiv tænkning. Når omgivelserne synes det er uforståeligt, at vi vil have nogle tal på opgaven. Når vi sagtens forstår hvorfor KL ikke vil.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis din chef bad dig læse og svare på dine mails på ca. 2 timer om dagen, så ville der vel ikke være nogle problemer i dét?

Hvis du modtager 10 mails om dagen på ca. 1 A4 side, så er det vel ok, at chefen aftaler med dig at du bruger en time på det, og at chefen herefter regner med, at de resterende 6-7 timer af dagen kan disponeres til nogle af de andre ting du skal.

Men hvad nu hvis du pludselig får nogle flere opgaver i de 6-7 resterende timer?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Så kunne chefen jo sige: "Læs og svar på mails i 1 time i stedet, så har du pludselig en time mere til den nye opgave.

På den måde kunne problemet jo løses, hvis ikke det var fordi at du fortsat skal læse dine 10 mails + de ekstra mails der følger med den nye opgave.

Chefen løser det med denne genialitet: " Lad være med at svare på mails hver gang, så frigør du noget tid, og måske er det ikke så vigtigt at svare på det hele?"

Det udvikler sig, for de ubesvarede mails resulterer i rykkere for svar, på mails du allerede har læst én gang men undladt at svare på - og omfanget af mailsne kan ikke længere holdes på 10 A4-sider, hvilket er det du højest kan nå at læse.

Chefen: "Hvis du kan nå at læse 10 A4 sider, så formaterer du bare al teksten til str. 5 og linjeafsten 0,5 og så fylder det jo kun 4 A4-sider, hvilket vil efterlade masser af tid til en ny spændende opgave..."

Synes du det lyder som om at arbejde uden aftalte tal på opgaverne er noget der nemt løses med hjælp fra en chef der ikke har ressourser til andet end at sende flere opgaver i din retning? En lille aftale om skriftstørrelsen ville hjælpe gevaldigt for arbejdstageren i denne her situation.

Derfor! STEM NEJ!

https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173