Debat

Feriepenge eller konfliktstøtte?

Et af argumenterne for at undgå konflikt, er at medlemmerne ikke har råd til at være på konfliktlån eller lyst til at gældsætte sig. Men nu hvor det er vedtaget at udbetale 3 ugers feriepenge i oktober, giver regeringen jo lærerne en direkte konfliktstøtte. Nærmest samtidig valgte forhandlingsfællesskabet at fasthold at OK21 gennemføres. Det giver en helt unik løftestang til lærerne. Stem NEJ til periodeforhandlingernes resurceneutarale, administrationssvage og knæfaldende L409-ligth-forslag når det kommer forhastet i august. Gem feriepengene til foråret, og fasthold at DENNE gang skal arbejdstidsaftalen for lærerne indeholde tal og standarder, ikke skåltaleformuleringer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Samarbejdspolitiken må lægges ned. Vi imødekommes som nødvendige og vigtige, men behandles som skidt når vi skal honoreres. Om det er viljen eller evnen, der mangler, så er det efterhånden tindrende klart, at KL ikke kommer til at tilbyde os noget der bare ligner det de stjal i 2013.

"Jamen du kan jo ikke vide noget om forhandlingernes indhold, når der ikke foreligger en aftale?"

Nej, det er helt korrekt, men jeg, og alle andre der gider, orker eller tør, kan jo godt læse kongresmandatet, som accepterer KL ultimative krav forud for forhandlingen, nemlig at det ikke må koste penge at lave en arbejdstidsaftale, at der ikke må laves bindinger på undervisningstiden og at det skal være smidigt administrativt (forstået således, at lederne ikke forpligtes til at sætte tid på øvrige opgaver). Hvis de tre krav er accepteret forud, og opfyldes i en præsenteret aftale, så kan jeg godt regne ud, at den aftale ikke vil give mig de forbedringer jeg kan acceptere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Samtidig bør man jo nok stille sig selv spørgsmålet: Hvis Bondo og Ørskov gik ind i forhandlingerne med accept af disse uhyrligheder, og det alligevel ikke er lykkedes for dem og KL at blive enige, er det så fordi KL vil have mere? 

"Jamen en konflikt er udsigtsløs"

Det er samarbejdspolitiken også. En samarbejdspolitik, hvor tyvegodset gøres til hævdvundne kontrolværktøjer, og magten 100% ligger hos ledelsen, men ansvaret skal deles mellem parterne har også udsigt til at gøre lærerlivet surt fremad - ikke at lykkes med opgaven og levere kvalitetsfuld undervisning med et smil på læben, men derimod at lykkes med økonomiløsningen og levere grænseløs undervisning med nyttesløs flæben!

"Overmagten er for stor"

Ja, hvis det rent kommer til muskler, så er det logisk at en stat med stor pengetank overfor menige lærere er en ulige kamp. Omvendt er det også for dårligt at vores fagforening ikke forklarer offentligheden andet end 'at lærerne drømmer om at gøre det godt', når de burde være i gang med at male et billede for befolkningen af lærernes utilfredshed og lukkede skoler i april 2021. En arbejdsgiver som KL (og regeringen) opfører sig som om at det er en lovmæssighed, at lærerne kan behandles med ligegyldighed, og dog nok alligevel står op næste morgen for at udfylde deres rolle i hamsterhjulet. Men hvad nu hvis vi ikke bare kom?

"Vi kan jo ikke bare lade være med at undervise, så får vi jo ikke løn?"

Nej, men hvem siger at vi skal være ansat af kommunerne? Hvad hvis Danmarks Lærerforening oprettede landets største (og eneste) undervisningskonsulenthus, hvor lærerne blev ansat af dlf? Altså samtlige lærere siger op på kommunen, og tegner kontrakt med dlf i stedet. Så har kommunerne et akut behov for at ansætte 50.000 nye lærere til at drive deres skoler, eller også må de spørge dlf-consult om de kan hyre nogle eksperter til opgaven? Det kan de! De kan hyre lærerne på åremålskontrakter gennem dlf-consult, men så er det slut med at diktere vilkårene for arbejdets udførelse... nåja, prisen? Den ligger selvfølgelig omkring hvad øvrige konsulenter tjener. En lærer ville dermed ligge et godt stykke over hvad borgmesteren tjener... 

"Det kan man jo ikke"

Nej, det nemmeste og billigste for KL ville nok være at lave en aftale med dlf, som lagde alle den slags tanker i graven, en god aftale, som gav lærerne friheden, stoltheden og glæden tilbage, og som gjorde det attraktivt og udholdeligt at være lærer igen. Men som det er nu, er 17% af de som underviser jo ikke fastansatte, uddannede lærere, men indhyrede vikarer med vidt forskellige baggrunde, så sig lige at det ikke er på vej. Hvad koster det at hyre eksperter? For vil forældre acceptere en folkeskole 100% undervist af studenter? KL er aldrig blevet stillet overfor valget: Råd bod på jeres uret mod lærerne - eller kør skidtet selv! De er omfavnet af samarbejdspolitik, og det eneste de skal levere er skåltaler og hensigtserklæringer, eller som Ziegler for nyligt sagde "Vi skal blive ved med at forhandle"... (for så længe der ikke opnåes en aftale, så fortsætter L409-festen jo).

Hvor længe synes du vi skal blive ved med at forhandle?

Hvor magert et tilbud synes du vi skal acceptere for husfredens skyld?

Hvordan kan feriepengene bruges til at lægge pres på vores modpart?