Lærer- og efteruddannelse
0   298

Derfor skal uddannelsen laves om

På grund af massiv kritik af uddannelsen må jeg gøre noget, siger undervisningsministeren

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (Venstre) har på det seneste ved flere lejligheder meddelt, at hun vil reformere læreruddannelsen. Mange undrer sig. For blot seks år siden vedtog Folketinget en ny lov om læreruddannelse, og første kuld lærere med den nye uddannelse kom først ud sidste sommer.

Og så skal loven allerede laves om.

Artiklen fortsætter under banneret

Det minder om sidste reform i 1991. Også dengang var paragrafferne unge, da debatten om en ny lov gik i gang for fuld tryk i Folketinget.

Dengang var årsagen panik: Danmark klarede sig i 1994 så dårligt i en stor international læsetest, at landet gik i sort. Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre) måtte gøre noget hurtigt og det blev altså til den 1997-læreruddannelseslov, der nu skal laves om.

Nu er årsagen kritik.

»Jeg har måttet konstatere, at læreruddannelsen har været udsat for omfattende kritik fra mange forskellige sider. Derfor har jeg tilkendegivet, at jeg er parat til at se på læreruddannelsen«, siger Ulla Tørnæs.

Gjorde dine forgængere det ikke godt nok i 1997?

»Jamen, jeg synes ikke, at jeg kan sidde overhørig, at en så ny uddannelse udsættes for så massiv kritik, som læreruddannelsen har været udsat for«, fastslår undervisningsministeren.

Fire linjefag er for meget

Specialkonsulent i Undervisningsministeriet Gerhard Jaspersen sammenfatter kritikken, der har hamret løs på læreruddannelsen næsten fra dens fødsel, i en række punkter.

»Mange har påstået, at de studerende ikke kan magte fire linjefag. De vælger linjefag nummer fire, og måske også nummer tre, mere af tvang end af lyst«, fortæller Gerhard Jaspersen.

»Endvidere har der været kritik af, at der er for mange studerende, der falder fra blandt andet på grund af for mange linjefag. Man har også snakket om, at vi som konsekvens af 1991-loven, der decentraliserede læreruddannelsen er endt med at have 18 forskellige læreruddannelser, fordi hvert seminarium laver sin egen, inden for de rammer vi nu har givet«.

»Tilsvarende med eksamensformer: Er det rimeligt, at en eksamen i et givet fag ikke nødvendigvis er den samme fra seminarium til seminarium«, siger Gerhard Jaspersen.

Men Jaspersen hæfter sig som i øvrigt også ministeren især ved KLs utilfredshed med, at specialpædagogikken forsvandt ud af læreruddannelsen med 1997-loven. Der mangler specialpædagogisk viden ude i kommunerne, siger KL.

Desuden har KL et ønske om, at pædagogstuderende og lærerstuderende går til visse fag sammen, så de kan lære at samarbejde på tværs af faggrænserne.

Helt ny uddannelse eller bare justering

»Om det bliver et nyt barn, eller om det ender med småjusteringer af den eksisterende lov, eller om man bliver enige om, at den er god nok, som den er, er svært at sige på nuværende tidspunkt«, siger Gerhard Jaspersen.

Alle ikke mindst undervisningsministeren venter på en evalueringsrapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Den bliver sendt til høring på lærerseminarierne 1. september.

Evalueringen skal herefter danne grundlag for en redegørelse om læreruddannelsen, som Ulla Tørnæs vil fremlægge i Folketinget efter jul.

»Jeg har valgt at gøre det på den måde for at få en politisk diskussion om læreruddannelsen«, siger undervisningsministeren.

Evalueringen af læreruddannelsen er et led i en tretrinsraket, der blev vedtaget på Evalueringinstituttet allerede i 2000. Først er faget pædagogik blevet evalueret, så pædagoguddannelsen.

Evalueringen af læreruddannelsen er dog blevet sat i gang et halvt år tidligere end planlagt netop på grund af den megen kritik af uddannelsen.

»Der er et politisk ønske om reform af læreruddannelsen, og når evalueringen foreligger, vil den kunne indgå i dette arbejde«, står der i kommissoriet fra januar.

Nogle iagttagere gætter på, at det blot ender med en revision af 1997-loven, mens andre spår, at »Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen« simpelthen vil blive fejet af bordet og erstattet af to læreruddannelser: En, der uddanner lærere, som skal undervise elevere i de små klasser, og en, der uddanner lærere til de ældre elever, ligesom for eksempel i Finland, hvor også grundskolen er delt i lavstadium (1. til 6. klasse) og højstadium (7. til 10. klasse).

Danmarks Lærerforening mener, at til en fælles folkeskole svarer også en fælles læreruddannelse.

jvolsen@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ