“Jeg må erkende, at vores pædagogik har været alt for slap i sidste uges hjemmeskole. Så fra på mandag skal der andre boller på suppen: Vi vil begynde med at teste børnenes læringsstil. Er de se-, høre-, røre- eller gørebørn? Det skal danne baggrund for, at de fremover tager ansvar for egen læring, fører logbog over egen faglig udvikling og testes hver fredag, så vi kan sammenligne resultaterne med nabobørnenes. Det er jo vigtigt, at alle børn kan realisere deres fulde potentiale. Vi sætter ind med målstyret læring, der fortæller dem, at viden ikke har værdi i sig selv, men kun hvis den kan bruges i testen.

Vi vil udvide skoledagen til kl. 17. Der er ikke evidens for, at det virker, men så er vi sikre på, at de ikke har tid til unyttige aktiviteter som fri leg. Vi vil indføre nye fag som selvudvikling og entreprenørskab, og for at børnene ikke skal bukke under for stress, laver vi mindfulness i spisepausen. Det optimerer mellemrumspotentialet. Alt dette vil give dem et growth mindset og relevante 21st century skills, så de kan blive den bedste udgave af sig selv.

Jeg håber, tiltagene vil virke, og at resultaterne kan aflæses i de ranglister over hjemmeskoler, jeg vil indføre sammen med naboerne. Hvis min kone ikke er med på disse ideer, må jeg tage hårde midler som lockout i brug, for børnene er jo husstandens eneste råstof, som vi skal leve af fremover.

Børnene ved det ikke endnu. De ligger stadig og sover, de små humane ressourcer.”

(Svend Brinkmann)