Debat

Rod i regnskabet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rod i EU-regnskabet, Bondo. Sådan ser det ud herfra. Hvordan ellers forklare, at du i et svar til Poul Erik Dyreborg i Folkeskolen nummer 13 skriver, »at det er nødvendigt med endnu større politisk bevågenhed på initiativerne fra EU, da en stadig større del af rammerne for vores arbejde fastlægges her«. Sammenholdes dette med svar til mig i Folkeskolen nummer 15, hvor du indleder med at sige, »at EU fastlægger ikke rammerne for foreningens arbejde. Det gør vi selv«, ser det ikke ud, som om du ved, hvad du mener. Du mener dog, at EU-påvirkningen gennem »den såkaldte åbne koordineringsmetode« er så stærk, at vi skal have en repræ­sentation i Bruxelles til før-påvirkning af udviklingsfasen af EU-programmer. Hvis der er hold i, at dette har givet resultater, kan jeg ikke forstå, hvorfor medlemmerne af DLF skal holdes i uvidenhed. Hvorfor støtter du lobby­isten i den knugende tavshed i forhold til medlemmerne, som betaler gildet i Bruxelles. Det er noget rod.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler