Debat
Dansk som omdrejningspunkt
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tine Lindop lægger i sine visioner for folkeskolen (Folkeskolen nummer 15) uhyre stor vægt på 'globaliseringen' og 'internationaliseringen'.
Tidens store og flotte modeord, som vi alle ærbødigt må bøje os i støvet for. Men hvad er globaliseringen i grunden, og har Danmark ikke altid været en del af verden? Jo, naturligvis. Vi har gennem århundreder haft samkvem med landene omkring os, og hver gang der har været en international økonomisk krise, er vi uhjælpeligt blevet revet med i dybet. På den baggrund er nutidens globalisering noget af et postulat.
Verden har altid været global. Det er derimod korrekt, at såvel kommunikations-revolutionen som masseindvandringen i langt højere grad end tidligere tvinger os til at tage stilling til andre mennesker og kulturer. Vi har ganske enkelt ikke noget valg. Men er det ensbetydende med, at vi skal kaste vrag på det danske sprog, den danske kultur og den danske historie som undervisningens absolutte omdrejningspunkt? Nej, tværtimod. I en tid med tilsynelanende frit valg på alle hylder er det vigtigere end nogen sinde, at vi besinder os på, hvem vi er.
Louise Frevert
uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti
Forkortet af redaktionen
Redaktionen betragter hermed debatten mellem Tine Lindop og Louise Frevert om dette emne for afsluttet.