Debat

Prøv at være konkret

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Niels Christian Sauer: Jeg er naturligvis enig i dine overordnede betragtninger over 'mandagsbilen' og mekanikerne (Folkeskolen nummer 14). Jeg vil dog fastholde, at det kræver kørekort, rutine, og som minimum at man har prøvet at være chauffør i den pågældende bil, for seriøst at kunne udnævne den til en mandagsbil.

Det kræver endvidere, at man er konkret og punkt for punkt kan argumentere for bilens mangler. Kære Sauer, prøv at være konkret og beskriv, hvad det er for en frihed til lærerne, du efterspørger, og som vor nuværende arbejdstidsaftale - mandagsbilen - ikke kan levere.

Hvad er det for en frihed - konkret beskrevet - du i 'et hug' vil indføre fra Skagen til Gedser?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I 'de gode gamle dage' i 1970'erne havde vi på et tidspunkt krise i en sådan grad, at vi indførte bilfrie søndage. Er du på vej til at indføre bilfrie arbejdsdage blot for at slippe for at tage kørekort og for at blive af med mekanikerne?

Kære Sauer, hvis grunden til, at du brokker dig over mandagsbilens siddekomfort og udsyn, skyldes, at du er på vej fra Gedser til familiebesøg i Skagen som chauffør i en bil i bakgear, kan jeg godt forstå, at du brokker dig. Jeg kan imidlertid trøste dig med, at dine problemer kan løses på anden måde end ved at skrotte bilen som en mandagsbil.

Bo Nielsen

næstformand i Vejle Lærerkreds