Det skulle være så godt, og intentionerne var gode. I den nye læreruddannelse skulle fagligheden styrkes, og de lærerstuderende skulle have flere undervisningslektioner.

Men virkeligheden er blevet en anden. Det viser en undersøgelse, som Lærerseminariernes Rektorforsamling har udført for Folkeskolen.

I 1997, året inden den nuværende læreruddannelse trådte i kraft, var der 15,4 studerende til hver seminarielærer. Sidste år var antallet steget til 16,4.

Men tallene dækker over en større udhuling af de studerendes adgang til en lærer, end det umiddelbart ser ud til. Det skyldes, at strukturen i læreruddannelsen er lavet grundlæggende om.

Den nye læreruddannelse er dyrere i lærertimer end den gamle, fordi fire linjefag, i stedet for tidligere to, har afløst store dele af undervisningen i fællesfag. Når stamholdene i den nye uddannelse deles ud på fire linjehold i 19 fag, skulle der ansættes flere seminarielærere til at dække det større antal hold, hvis uddannelsestilbuddet til de studerende skulle opretholdes. Men det er ikke sket.

Resultatet er, at den enkelte studerende får færre undervisningstimer og mindre kontakt med seminarielærerne, forklarer Klaus Kaae, der er formand for Dansk Magisterforenings seminarieafdeling og seminarielærer på Nørre Nissum Seminarium. 'Der kan ikke undgå at ske en udhulning, når man deler X antal stamhold ud på de 19 linjehold, de studerende kan vælge imellem, og ikke ansætter flere seminarielærere', siger Klaus Kaae.

I efteråret foretog Magisterforeningen en undersøgelse, der viste, at i gennemsnit er antallet af lektioner i linjefagene faldet med 15 procent fra 1997 til 2002 (Folkeskolen nummer 36).

Bomben har tikket længe

Det var ikke meningen med den nye læreruddannelse, at undervisningstilbuddet til de studerende skulle falde. Tværtimod. I betænkningen bag loven fra 1997 står der: 'Det tilstræbes, at de studerende får tilbudt flere undervisningslektioner, end det for øjeblikket er tilfældet'.

Betænkningen blev tiltrådt af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, og Undervisningsministeriet accepterede, at den nye uddannelse var dyrere i seminarielærertimer end den gamle. Derfor udløser hver studerende under den nye ordning et højere antal taxameterkroner end under den gamle ordning. Men pengene har ikke ført til mere undervisning til de studerende. 'Fagligheden i linjefagene blev ikke styrket, for pristalsreguleringen blev taget ud af taxameterordningen. Bomben har tikket længe, og ud fra Rektorforsamlingens undersøgelse kan politikerne umuligt hævde, at de har fået opfyldt deres ønske om en stigning i kvaliteten i den nye læreruddannelse. Jeg kender lærernes arbejdsvilkår og de voksende frustrationer over, at de bliver pålagt en opgave, de ikke kan løfte', beklager Klaus Kaae.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs har netop svaret på hans undersøgelse af det vigende antal lektioner i linjefagene: 'Lektionstimetallet som mål for læreruddannelsens kvalitet (...) kan efter min opfattelse ikke umiddelbart bruges, da det ikke tager højde for de mange forskellige former for undervisning, der praktiseres i dag', skriver Ulla Tørnæs og fortsætter: 'Lærerseminariernes Rektorforsamling har lavet en opgørelse over antallet af studerende per lærer i læreruddannelsen. For seminarierne under ét viser opgørelsen et næsten konstant niveau for perioden 1997-2001, mens der i 2002 er lidt flere studerende per lærer (...) Rektorforsamlingens opgørelse over studerende-lærer-ratio forekommer at være et bedre mål for seminariernes undervisningstilbud end det udefinerede lektionstimetal'.

Klaus Kaae er ikke tilfreds med ministerens svar. 'Ironien er, at undersøgelserne påpeger det samme grundproblem ud fra to forskellige vinkler, men ministeren går let og elegant hen over Rektorforsamlingens uddybende konklusioner. Hvad enten man regner det ud i forhold til lektionstimetallet eller uddannelsestilbuddet som helhed, så er uddannelsen svækket. Der er ingen tvivl om, at der er et dybtliggende problem. At det er kompliceret at beskrive det, får ikke problemet til at forsvinde. Ulla Tørnæs har nu to undersøgelser, der fra forskellige vinkler påpeger det samme problem, men hun bruger den ene til at afvise den anden med', siger Klaus Kaae.

Besparelser medfører ikke forringelser

Formand for Rektorforsamlingen Nils-Georg Lundberg er ikke i tvivl om, at der er foregået en rationalisering på seminarierne. 'Vi har lavet uddannelse for færre penge, og det har betydet, at lærerne er i kontakt med flere studerende. Det har krævet andre arbejdsformer, og en større del af tiden foregår undervisningen på storhold kombineret med vejledning', siger Nils-Georg Lundberg. Alligevel er han ikke den, der slår i ministerens bord. For han mener ikke, at besparelserne er gået ud over kvaliteten af uddannelsen.

'Vi er meget optaget af, at de studerende ikke oplever en kvalitativ forringelse. Af at de får lige så meget diskussion og samvær med seminarielærerne som tidligere. Det, mener jeg, kan godt lade sig gøre ved at organisere undervisningen anderledes - men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver stadig vanskeligere'.

Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkedes at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs.

folkeskolen@dlf.org

Taxameter

Studerende, der læser under den gamle læreruddannelse, udløser 37.500 kroner per årsværk. Studerende, der læser under den nuværende ordning, udløser 39.900 kroner per årsværk.

'Taksterne er politiske. Der er altså ikke nødvendigvis en indre sammenhæng mellem taxameter og udgifter', fortæller Peder Michael Sørensen, kontorchef i Undervisningsministeriets økonomistyringskontor.

Rektorforsamlingens undersøgelse

Det helt store skred i antallet af studerende per lærer skete fra slutningen af 1980'erne og op gennem 1990'erne.

I 1986 var der 9,3 studerende per seminarielærer.

I 1997 var der 15,4 studerende per seminarielærer.

I 2002 var der 16,4 studerende per seminarielærer. Tallene gælder studerende på den almindelige fireårige uddannelse og er renset for administration og undervisning, der ikke kommer den fireårige uddannelse ved. I alt er der kommet 76 procent flere studerende per lærer i de seneste 16 år.

'Dengang var der nogle tomme kalorier i uddannelsen. Seminarierne er tvunget til at være meget mere bevidste i deres resurseforbrug', siger Nils-Georg Lundberg.