De seneste udmeldinger om danske børnehavebørns ordforråd er skræmmende læsning. Nu må det ikke 'bare' komme til at handle om en diskussion for og imod antallet af børn per voksen i institutionerne. Perspektivet er langt mere vidtrækkende: Fra læseforskningen er det kendt, at lige netop ordforrådets omfang og kvalitet er den væsentligste forudsætning for elevernes optimale læseudvikling. Regeringen har lige besluttet at udvide dansktimetallet i begynderundervisningen for at gavne elevernes læsefærdigheder. Derfor er det en underminering af elevernes forudsætninger for at blive gode læsere, at de i børnehaveårene risikerer at blive understimulerede i udviklingen af et stort ordforråd. Dansklærerne har i knap ti år gennem kvalificeret arbejde været med til at rette op på elevernes læseniveau, og resultaterne er begyndt at vise sig i de internationale undersøgelser. Det er slemt at tænke på, at vi i 'det store regnskab' øger udgifterne i skolen for at kvalificere elevernes læsning, hvis vi med den anden hånd sparer på en personalemæssig resurse, der er en nødvendig forudsætning for børnenes sproglige udvikling og senere læseudvikling. Som det ser ud nu, kan vi komme i den situation, at timetalsudvidelsen ene og alene skal bruges til en intensiveret sproglig træning i de første skoleår for at rette op på alvorlige mangler i børnehaveårene. Så selvom det i praksis kommer til at handle om de nødvendige antal pædagoger i vore institutioner, er der større visdom i at medtænke de langtrækkende perspektiver.

Jørgen Christian Nielsen

lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet