Der er nok ikke en eneste lærer i folkeskolen, der ikke kender 'Psykologisk opslagsbog', der for første gang udkom i 1978, og som nu er udkommet i en tredje udgave, der er stærkt revideret og udvidet med tæt ved 100 sider. Det mest interessante ved denne bog er, at den slår sig op ved at være en moderne bog, som man på ingen måde må forveksle med et leksikon eller en fagterminologisk ordbog, men der-imod er defineret som en opslagsbog, hvor de tidsaktuelle temaer behandles på en refleksiv og diskursiv måde. Bogens forfattere er - ligesom i første- og andenudgaven - hovedsagelig hentet fra Danmarks Pædagogiske Universitet, hvilket især har betydning for studerende her og for lærerstuderende, for det er vigtigt, at man definerer de lidt diffuse begreber på samme måde, så alle ved, hvad der tales og skrives om.

Af de mest iøjnefaldende ændringer fra anden og til tredje udgave er de forskellige indgange til bogens artikler, der klart sender et signal om modebegreber i den psykologiske og pædagogiske debat igennem de seneste år. Det er derfor lidt forstemmende, at blandt de nye opslag er: depression, glemsel, holdning, hukommelse, kreativitet, kvalifikation, konstruktivisme, lyst, læsning, mobning, motorisk udvikling, opmærksomhed, omsorg, solidaritet, sprogudvikling, parforhold og skilsmisse. Dette fortæller mig, at det har været nødvendigt at sætte særligt ind på disse områder, som ikke længere bare fungerer som en selvfølgelighed. Ydermere er der kommet nye ord, som erstatter gammelkendte. Hvor Vilhelm Borg skrev om arbejdsbegrebet i første og anden udgave, er han nu blevet erstattet af Steen Larsen, der skriver om virksomhed. Begrebet følelser har fået en tilføjelse om emotioner. Desuden er artiklen om tænkning og læsning blevet skilt ad i to selvstændige enheder, hvilket vidner om en opprioritering af begreberne. At man heller ikke længere slår ordblindhed op, kan måske skyldes, at læsning har fået en meget stor artikel, og at man nu kalder ordblindhed for dysleksi. Ligeledes er fantasi heller ikke det store slagnummer mere, men erstattes af illusion og realitet. Og jeg kunne blive ved med at remse lignende ændringer op, der vidner om vor samtidsændringer igennem de sidste ti år, en tid, som sætter mere fokus på fænomenologi, hermeneutik, kultur, moral, nære relationer og det alternative - eller har jeg bare misforstået signalet om, at holisme, del-helhed og gestalt er blevet fremhævet i denne år 2002-udgave?

Men det er endnu en gang et imponerende bogværk, som man virkelig kan blive klog på, og jeg har især nærlæst på de næsten 100 sider, som den nye udgave er udkommet med i forhold til den lidt ældre udgave, som jeg selv har og har haft stor glæde af at læse. Det er en god gammel klassiker, der nu har fået en velfortjent fornyelse til den kommende generation af lærere i folkeskolen og til os lidt ældre lærere, der helst skal følge lige så godt med i de nyeste pædagogiske strømninger og diskussioner i medierne, på lærerværelset, seminarierne og Danmarks Pædagogiske Universitet. Det er dejligt at se, at den psykologiske og pædagogiske debat og forskning er levende og foranderlig - som vort samfund hele tiden er det. For den, der ikke tilpasser sig de børn og de arbejdsvilkår, som vi lærere står i hver dag, er pædagogikken jo ubrugelig.

Psykologisk opslagsbog 2002

Tredje udgave

Karsten Schnack (redaktør)

440 sider, 298 kroner

Christian Ejlers Forlag