Niveauet på seminarierne er lavere end tidligere, men det falder usynligt, fordi de studerende får lige så høje karakterer som tidligere. Nogle censorer dækker bare over det. Årsagen til det lave niveau er sandsynligvis, at de studerende ikke bruger lige så lang tid sammen med seminarielærerne som tidligere. Cirka sådan lød Folkeskolens tophistorie i nummer 36 sidste år. Nu er seminariernes censorrapport udkommet, og også her kritiseres det faglige niveau. Her er det især de studerendes niveau i dansk, censorerne er ude efter. Omkring halvdelen udtrykker betænkelighed over de studerendes faglige niveau. De lærerstuderendes viden er overfladisk, mange skriver dårligt og afslører mangel på elementær viden om det danske sprog, mener de. Men det går stadig ikke ud over de studerendes gennemsnitlige karakterniveau. Censorrapportens behandling af sagen er selvfølgelig ubehagelig læsning for de mange hårdt arbejdende og kvalificerede mennesker, der knokler for at give de studerende så god en uddannelse som muligt. Det er heller ikke rart for de studerende, som forsøger at få det bedste ud af deres uddannelse inden for de rammer, seminarierne giver dem. Til gengæld er rapporten et glimrende indspark i debatten om seminarierne. Nogle af censorerne slår simpelthen fast, at niveauet ligger langt under, hvad man kunne kræve til en eksamen i dansk under den gamle lov. Det må nu stå lysende klart for enhver, at mindst to problemer bør diskuteres meget grundigt. For det første står det vel efterhånden klart, at den ambitiøse 'nye' læreruddannelse måske var for ambitiøs. Det kan godt være, at de studerende har mulighed for at specialisere sig i flere fag, men hvis de er nødt til at skøjte hen over et vigtigt fag som dansk, er der vel næppe den store fidus i det. Uddannelsen skal ikke tilbage til det, den var engang. Den skal bare kunne leve op til sine udmærkede ambitioner. For det andet er det ikke en hemmelighed, at seminarierne ikke bare kan skære i timetallet, uden at det har konsekvenser. Seminarierne har selvfølgelig heller ikke haft lyst til det, men de røde bundlinjer har tvunget rektorerne til at svinge øksen over timetallet. Der findes ikke patentløsninger på økonomiske vanskeligheder, men en ting er sikker. Det hjælper ikke at ignorere dem. Rektorerne på flere seminarier har forsøgt at nedtone problemerne på netop deres seminarium i håb om ikke at miste studerende. Men en åben debat er netop vejen frem.

Så lad censorrapportens ærlige udmeldinger danne grundlag for en god, saglig debat om, hvordan kvaliteten kan sikres i læreruddannelsen.

Redaktionen

Lad censorrapportens ærlige udmeldinger danne grundlag for en god, saglig debat