Debat

LIC's hovedkatalog

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu kan man ikke mere modtage Lærernes Indkøbs Centrals (LIC) katalog uden at risikere at skulle møde et 'oversmart' bizart billede af en hardcore strigle med tomme øjne og en let åben mund samt en påklædning og en stok, som kun kan fryde en mandlig masochist. Sylespidse hæle på en stenet undergrund - hardcore - åndsforladt.

Først ved nærmere eftersyn går det op for en, at det er en reklame for ADAX-lædertasker, som man formentlig gerne vil have nogle kvindelige lærere til at købe.

Nu kan jeg dårligt forestille mig, at ret mange lærere kan identificere sig med den åndsforladte, bizarre strigle, som skal sælge tasken. Reklamen er kun et udtryk for reklamebranchens manglende fantasi. Alle reklamer skal ose af sex, jo mere læserens øjne kan ledes hen til kvindens underliv, og jo dummere hun ser ud i hovedet, jo bedre.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nå, heldigvis kan man som lærer undervise pigerne, så de bliver kloge, selvbevidste og i stand til at klare sig selv uden at skulle sælge sig selv. Man kan også rive forsiden og bagsiden af LIC's katalog og smide dem ud.

ADAX skulle prøve på at målrette sine reklamer efter den læsergruppe, den gerne vil appellere til.

Kis Bonde

Humlebæk