Nyvalgt formand sendte 7. oktober 2002 strøtankepapir ud til samtlige medlemmer af foreningen. Han lover at indtage en uforurettet holdning og forholde sig professionelt til selv urimelig kritik. Hvem mon de hidtil forurettede kan være. Ville de måske reagere forurettet på rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Lars-Henrik Schmidts indlæg i Politiken den 10. oktober? Denne forholder sig her til Anders Bondo Christensens tanker om folkeskolens skabelse af livsduelige mennesker og kalder den rige personlighed for livsduelig. Han siger dog, at det ikke er hans indtryk, 'at folkeskolelærere for tiden er særlig gode til at uddanne rige personligheder. Sagt kort slipper der for mange elever ud af skolen som fattige personligheder, der kan for få faglige ting på et for lavt niveau'. Ikke megen respekt for lærernes arbejde, og formanden appellerer da også til lærernes selvrespekt og beder dem fortælle den professionelle sandhed til offentligheden. Er de netop vedtagne professionsidealer om 'skolen for menneskelivet', 'det professionelle ansvar for undervisningen af den enkelte elev', demokratisynet 'hensynet til alle' tværtimod et indhold, der gør det umuligt at leve op til nødvendige faglige målsætninger? Man tør måske håbe på, at formanden uforurettet forklarer sig i forhold til DPU-rektors alvorlige kritik, fordi denne vil støtte livsduelighedsprojektet, hvis det går ud på at udvide de faglige talenter.

Anders Bondo mener også, at mange er trætte af at høre 'eksperter' fortælle, 'hvor løsningen på skolens problemer ligger'. Jeg håber ikke, at han er for træt til at forholde sig til DPU-professor Erik Jørgen Hansens indlæg i Politiken den 12. oktober. Hvilken rolle skal folkeskolen spille i fremtiden, hvis professoren har ret i, 'at arbejderbørn er bedre tjent med et skolemiljø, hvor objektive karakterer, prøver og klare faglige krav giver dem en mulighed for at kunne vise, at de kan noget'. Foreningen har en selvforståelse om et særligt demokratisyn, der medfører 'et hensyn til alle i modsætning til al magt til flertallet'. Siger Anders Bondo. Udspillet fra Danmarks Pædagogiske Universitet fastslår, at her er DLF helt på vildspor, for hensynet fører åbenbart til,

at folkeskolen i de sidste 30 år aktivt har medvirket i en proces, der understøtter den sociale arvs betydning og fastholder børn i et kedeligt mønster. Der skal lidt mere end strøtanker på bordet, Anders Bondo!

Torben Thomsen

Aars