'Samarbejde giver bedre service' og 'Vil ind på skolebibliotekerne'.

Nu må der reageres!

Jeg er lærer - jeg er uddannet på seminariet, hvor man lærer faglighed, pædagogik - og i høj grad didaktik - læring om det at undervise. Og undervise, det har jeg gjort nu siden 1968.

Jeg har også specialiseret mig undervejs - nemlig taget en ekstra uddannelse for at blive skolebibliotekar. En uddannelse, der supplerer min faglige, min pædagogiske og min didaktiske uddannelse med blandt andet biblioteksfaglig ekspertise, men en uddannelse, der specifikt handler om det, der er folkeskolens kerneydelse - undervisning og undervisningsmidlerne. Jeg er fortørnet over Folkeskolens artikel i nummer 37 om Holluf Pile. Artiklen gennemsyres af den gængse opfattelse, at en bibliotekar er en bibliotekar, hvad enten det drejer sig om en folkebibliotekar eller en skolebibliotekar. Men hvad er det lige, en folkebibliotekar er uddannet til? At samle en kasse med materialer om Vikingetiden? Hvilken biblioteksfaglig ekspertise kræver det? Kendskab til decimalklassesystemet og det at søge i databaser af forskellig art. Er det sådan, man tror, skolebibliotekarens daglige virke er?

Skolebibliotekaren er en lærer, der underviser. En lærer, der går i dialog med underviserne/lærerne og dem, der undervises/eleverne.

En lærer, der kender læseplanerne.

En lærer, der kender læringsbegreber og undervisningsmetoder.

En lærer, der følger udviklingen i pædagogisk tænkning.

En lærer, der kender og følger udviklingen på undervisningsmiddelmarkedet, det boglige, det elektroniske og det audiovisuelle.

En lærer, der er i løbende dialog med kolleger, som skal udføre undervisningen.

En lærer, som kender skolens pædagogiske målsætning og skolens pædagogiske handlingsplan.

En lærer, som kender elevernes mål.

En lærer, der kender og påvirker skolens rytme, kultur, principper og systemer, der skal få dagligdagen til at køre uproblematisk.

En lærer, der lærer fra sig om udtryksformer. En vejleder, der påpeger mulige løsninger af formidlingsformer. Hvordan vælger du det rette medie til dit budskab. Hvordan fremmer du bedst dit budskab, dit resultat af din egen lille efterforskning.

Det handler om undervisning.

Skolebiblioteket er ikke kun et bibliotek - skolebiblioteket er et pædagogisk servicecenter - læring i højeste potens.

Hvad er det, folkebibliotekarerne tror, vi laver? Låner små letlæselige bøger ud til små søde børn? Det gør vi også - for vi kender i fællesskab med læreren børnenes individuelle stade og behov for læsetræning!

Mon folkebibliotekarer og deres foreninger har gjort sig alle disse forhold klart?

Mon de ville kunne klare mosten? Jeg tvivler stærkt.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad folkebibliotekarernes biblioteksfaglige ekspertise er, hvad deres uddannelse bygger på, men mit gæt er at understøtte den danske befolknings generelle, brede, kulturelle interesse. Det være sig også de meget fritids- og interesseprægede som musik, kortspil, madlavning og videnskab eksempelvis.

Hvordan kan mit fagforeningsblad berømme Holluf Pile og udjævningen af grænserne mellem to så forskellige virkeområder?

Hvordan kan min fagforening bakke et system op, hvor en skoles pædagogiske servicecenter ikke er ledet af en skolebibliotekar med ansvar over for skolens ledelse?

Er der ikke snart nogen, der vil svare mig på, hvilken biblioteksfaglig ekspertise der er tale om, at vi mangler?

Kunne man opfordre Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening om at svare på disse spørgsmål?

Og må vi så bede vores egen fagforening om at bakke os op som lærere, der udfører en særdeles central funktion i skolens daglige undervisning.

Og lad os så i øvrigt bevare det fremragende gode samarbejde, vi har mellem folkebiblioteket og skolens pædagogiske servicecenter i lokalsamfundet. Vi kan godt samarbejde, når vi respekterer hinandens faglighed.

Skolebibliotekar, Aalborg