På kongressen den 2.-4. oktober skal vi behandle et forslag om indførelse af direkte valg af formand for Danmarks Lærerforening. I dag vælges formanden af de cirka 300 delegerede på en kongres. Hvis forslaget om direkte valg vedtages, vil der fra det ordinære formandsvalg i 2003 blive urafstemning blandt alle 60.000 medlemmer om, hvem der skal stå i spidsen for vores forening. Jeg synes, det er et godt forslag. Det sender de rigtige signaler om, at det er medlemmernes forening - og at alle har mulighed for indflydelse. Det giver også mulighed for noget øget aktivitet og nogle gode diskussioner på skolerne - i de faglige klubber - op til valgene. Ligesom vi netop har set i forbindelse med urafstemningen om Overenskomst 02. Desværre er det kun et mindretal på ni i hovedstyrelsen, der går ind for indførelsen af dette direkte valg. Det er selvfølgelig ikke i alle situationer lige fornuftigt at foretage urafstemninger om alt muligt. Men jeg deler ikke hovedstyrelsesflertallets frygt for, at et direkte formandsvalg i Danmarks Lærerforening vil medføre 'amerikanske tilstande', eller opfattelsen af, at et formandsvalg er så komplekst og kompliceret, at det kræver indsigt på et højere niveau og derfor skal forbeholdes 300 delegerede.

I mange andre situationer taler vi i DLF-ledelsen meget om nødvendigheden af at inddrage medlemmerne endnu mere, og vi sætter også en del medlemsdebatter i gang. På denne baggrund forstår jeg ikke den negative holdning til et direkte valg af formand.

I forbindelse med udviklingsprojektets afsluttende rapport blev det formuleret som et helt klart medlemsønske, at der blev indført direkte valg af formand. Medlemmerne vil tilsyneladende gerne inddrages - mens hovedstyrelsesflertallet anbefaler et nej. Afgørelsen ligger nu hos de cirka 300 kongresdelegerede fra de enkelte lærerkredse. Det er dem, der skal afgive magten og retten til at vælge formand og i stedet overdrage den direkte til medlemmerne. Skal vi håbe på det?

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse