Indskolingen redder udskolingen

Udskolingen ødelægger den lyst til at lære, som bliver skabt i de første skoleår, siger Gordon Dryden, forfatter til bestselleren 'The Learning Revolution'

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gordon Dryden var knap 15 år, da han forlod skolen. Siden har newzealænderen fået stor succes som forfatter, journalist og forretningsmand. Blandt andet står han bag fagbogen 'The Learning Revolution', som er solgt i mere end ti millioner eksemplarer på verdensplan. Bogen, der er oversat til en række sprog, også dansk, har gjort ham til en anerkendt kritiker af skolesystemer overalt i verden. En stor del af sin tid bruger han derfor på at rejse rundt og fortælle om 'den store revolution', som han mener vil ske på skoler overalt i verden. 'Jeg tror, vi har verdens bedste indskoling, men desværre halter vores udskoling efter. At vi klarer os godt på verdensplan, handler derfor ikke om, at udskolingen er god, men at vores skolestart er unik', siger Gordon Dryden

Hans kritik af undervisningen i de ældste klasser handler specielt om lærerens rolle som en person, der har det rigtige svar og time efter time docerer sin viden til eleverne uden at tage hensyn til, at verden konstant ændrer sig. Lærerne på landets high schools kommer fra universitetet. I modsætning til lærerne på primary schools, som er seminarieuddannede.

'Det er med til at gøre, at vores udskoling er så dårlig, for på universitetet studerer de kun faget og tager først kurser i pædagogik bagefter. New Zealands skolesystem er oprindelig baseret på det engelske skolesystem og udviklet af missionærer, som kom hertil i sidste århundrede'. Den form går ikke mere. Indhold, didaktik og læringsstrategier skal hænge sammen i skolehverdagen - og altså også i læreruddannelsen, understreger han.

Forskning forældet om fem år

Ifølge Dryden har næsten alle rapporter fra forskere og andre, der har evalueret på New Zealands udskoling, anbefalet integrerede forløb, hvor fagene knyttes tættere sammen. Kun én skole har taget opfordringen til sig.

'Derfor er de fleste skoler fyldt med lærere, der er eksperter i et bestemt fag. De er derimod ikke eksperter i, hvordan de skal lære fra sig, og hvordan man selv lærer noget'. Verden har de sidste 20 år gennemgået de mest fundamentale ændringer, der nogensinde er sket i menneskenes historie. For første gang kan enhver skaffe sig al den information, han eller hun vil have, og dermed er lærerens rolle som informationsleverandør udspillet. Hver dag publiceres der 10.000 forskningsartikler, og den forskning, som udføres nu, vil være forældet om fem år, argumenterer Gordon Dryden.

Revolutionen nedefra

Det store spørgsmål på enhver skole er, hvordan man introducerer it i undervisningen. 98 procent af alle skoler gør det forkert, fordi de prøver at tage teknologi fra det 21. århundrede og kopiere det ind i en undervisningsmodel fra det 19. århundrede. To procent af de newzealandske primary schools gør det fremragende, fordi de har gentænkt hele undervisnings- og læringssituationen. Når den generation af børn, som har oplevet den nye undervisning med it, kommer op i de ældste klasser, vil de se på undervisningen som et levn fra fortiden. Derfor vil vores high schools være nødt til at ændre sig, og de står for at skulle skabe den største efteruddannelse af lærere nogensinde. Ændringen skal nok komme. Spørgsmålet er ikke, om den kommer, men hvornår, vurderer Gordon Dryden, der mener, at mange lærere lider af computerskræk.

Jesper Jürgensen er journalist