Er et hovedstyrelsesmedlem uden mening en mulighed?

Selvfølgelig ikke, men det ville gavne foreningen og skabe fornyelse, hvis medlemmerne havde meninger, som var deres egne! Hovedstyrelsesreferater ville blive en reportage fra et forum oprustet på argumenter. Personfikseret kritik i hovedstyrelsen refereret i Folkeskolen nummer 17 i anledning af diskussion om foreningens indsats i et kampagne-nej er unægtelig en personlig indsats, men støtter vel i grunden mest den holdning, at kemi mellem medlemmer mere afgør sager end det saglige indhold, og hvis det er sandt, så er vi medlemmer slemt stillet, for hvordan skal vi forholde os til afgørelser, der er truffet i et selskab, hvor det psykologiske drama kræver forklaring på psykiatriniveau, uden at have en observatør i et hjørne, der har tilstrækkelig indsigt.

Jeg er klar over, hvor let det er at betjene sig af ironi og sarkasme. Et hovedstyrelsesorgan vil med garanti være upåvirket, men hvordan får almindelige medlemmer bare lidt mere anelse om, at der er alternativ tankegang til stede i forhold til den politiske linje, der har ført til en historisk passivitet i foreningssammenhæng. En hovedstyrelse ville være et stærkt led i foreningen, hvis den politiske kultur var af en sådan natur, at udadvendthed i forhold til offentligheden blev anset for at være en dyd, uanset at det politiske indhold endnu ikke var færdigdiskuteret. Drop lærerdyden om altid udadtil at være enig, fordi netop processen frugtbar uenighed sætter medlemmerne op til at ville deltage. I en situation, hvor vældige forandringer kan være på vej, er det helt galt, hvis overlevelse i foreningen på politiske poster er den egentlige drivkraft, alt imens det christiansborgske ikke får det modspil fra foreningen, som er nødvendigt. Når Folketingets partier ønsker en stramning af det faglige niveau, og det i øvrigt er ret tænkeligt, at en stramning er nødvendig, hvorfor ser vi medlemmer så ikke tydeligt, at der er forskel på hovedstyrelsesmedlemmers mening om, hvor stramt der skal ændres. Nogle i foreningen brænder stadig røgelsespinde for fastholdelse af skolens nuværende form og hævder, at skolen er usorterende uden at avle vindere og tabere. Det er tid til at have egne meninger, for den danske folkeskole står til politisk diskussion.

Torben Thomsen

Aars