Debat

Lønpatrulje

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne på Storebjergskolen i Hundested har fredag den 3. maj 2002 på Anni Herforts opfordring afholdt fagligt møde.

Vi er blevet enige om følgende:

På baggrund af overenskomstresultatet ønsker vi, at samarbejdet med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte stopper, og at der i stedet for arbejdes på at finde samarbejdspartnere, der vil være med til at sikre os en positiv udvikling i vores realløn, samtidig med at Ny Løns andel ikke øges.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi opfordrer til, at foreningen gennem lovlige midler samlet markerer lærernes utilfredshed.

Da vi desværre må tage afstemningsresultatet til efterretning, har vi besluttet at oprette en 'lønpatrulje', som skal sikre, at vi faktisk får den andel af Ny Løn, som vi skal have her på skolen.

Derfor opfordrer vi jer til at klæde medlemmerne på til at gennemskue løndannelsen gennem for eksempel kursusvirksomhed.

På vegne af medlemmerne på Storebjergskolen:

Jørgen Hansen og Lisbeth Lynge