Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg er netop kommet hjem fra Lübeck fra et fantastisk godt seminar 'Zur gegenwärtigen Situation in der Bundesrepublik Deutschland'. Der var deltagere fra Island, Finland, Norge, Sverige, Letland, Litauen, Polen og Danmark med privat indkvartering. Et seminar, hvor man er sammen med tysktalende døgnet rundt og tysklærere fra så mange forskellige lande, og hvor der er et meget alsidigt sammensat program med vekselvirkning mellem forelæsning, foredrag, ekskursion, virksomhedsbesøg, aktiv deltagelse i tekstproduktion, kan enhver med bare lidt kendskab til sprog vist være enig med mig i, at sådan en uge resulterer i, at glade og optimistiske tysklærere fuld af inspiration og nye kræfter vender hjem for at tage fat på arbejdet med frisk mod på deres skoler, gymnasier, seminarier, universiteter og eventuelle andre institutioner, hvor de underviser i tysk. Kurset kostede 50 euro. Transport skulle man selv sørge for.
Det er rørende billigt, kvaliteten og det faglige udbytte er højt.
Når jeg skriver dette, er det for at udtrykke min frustration og skuffelse over, at der ikke er flere danske tysklærere, der deltager i kurser under Deutsche Auslandsgesellchaft. Jeg var også til den årlige generalforsamling dernede, og der blev det sagt, at manglende dansk deltagelse giver plads til flere deltagere fra de baltiske lande. Det er naturligvis godt for dem, men jeg synes, det er katastrofalt, at danske lærere ikke udnytter tilbuddene om videreuddannelse (kursus), som både er billige og udbytterige. De mange stipendier, som Deutsche Auslandsgesellschaft stiller til rådighed til danske tysklærere, bliver ikke udnyttet. Sidste sommer i Baden-Würtemberg var vi to lærere, der deltog fra hele undervisningsverdenen i Danmark. Denne gang i Lübeck deltog tre lærere fra Danmark, og der var ikke flere, der havde søgt.
Det er min teori, at undervisningsverdenen og danskere, der underviser i tysk, ikke ved, at Deutsche Auslandsgesellschaft eksisterer. Hvad kan der gøres for at udbrede kendskabet dertil i folkeskoler, på gymnasier, seminarier, universiteter? Hvis der ikke i fremtiden kommer flere ansøgninger fra Danmark, er jeg bange for, at tilbuddene stopper!
Jeg står gerne til rådighed med yderligere informationer.
Aase Lund
Løgstør
