Tekst: Maria Becher Jensen, Hanne Birgitte Jørgensen, Karen Ravn, Thorkild Thejsen.

Der er gode ting i mæglingsforslaget, især

i den specielle læreraftale. Men når jeg vurderer det samlede

forslag, så lander der altså mest i nej-skålen',

siger DLF's formand, Anni Herfort.

Det, der vejer tungest, handler om Ny Løn.

'De opstramninger i måden at håndtere de lokale lønforhandlinger

på, som mæglingsforslaget indeholder, er slet ikke gode nok.

Det er de ikke, når man sammenholder dem med vores hidtidige erfaringer

med de kommunale arbejdsgivere, som slet ikke har kunnet eller villet

løfte opgaven. Der er ikke indbygget nogen garantier for, at der

kan gennemføres ordentlige forhandlinger, så folk kan få

det, de har krav på'.

Du tror ikke på, at en opmand kan klare uoverensstemmelserne?

'Det er helt bagvendt at bygge en voldgiftsordning ind i aftalesystemet

i stedet for at koncentrere sig om at få aftalemulighederne gjort

tydelige og forpligtende'.

'Mæglingsforslaget betyder, at et paritetisk nævn på

ti mand først skal vurdere uenighederne. Hvis der stadig ikke er

enighed, kan en opmand så overtage sagen. Det bliver meget tungt.

Men vigtigst af alt: løn er et aftalespørgsmål. Hvis

arbejdsgiveren og organisationen ikke kan blive enige om lønnens

størrelse, så kan stillingen ikke besættes. Dét

er det principielle, og det fanges slet ikke op i forslaget', siger

Anni Herfort.

Når problemerne overhovedet er så store og så mange,

skyldes det også, at mange kommuner har helt andre hensigter med

Ny Løn end den, DLF oprindeligt sagde ja til, mener hun.

KL har det store ansvar

'Vi siger nej nu, fordi vi ikke kan se, at der kan komme noget mere

fornuftigt ud af det; viljen og garantierne mangler'.

'Kommunernes Landsforening (KL) har det store ansvar for, at det

ikke er lykkedes at nå frem til noget fornuftigt i kommunerne, og

forløbet af overenskomstforhandlingerne har ikke

overbevist mig om, at den nu kommer igennem over for kommunerne'.

Ole Andersen siger til Folkeskolen, at KL vil sætte en kampagne

i gang for at få kommunerne til at opføre sig ordentligt.

Er det det, du efterlyser?

'Det er sandelig noget sent at komme i tanke om. KL har jo netop

ikke villet indse, at der er store problemer. Samtidig er det et underligt

dobbeltbudskab, for Ole Andersen har også sagt, at de bindinger,

der er med i mæglingsforslaget, ikke har nogen betydning. Dét

er jeg helt enig med ham i'.

Du har hele vejen strittet imod forlodsfinansieringen af Ny Løn.

Hvad er det store problem med så små tal?

'Jeg mener principielt, at vi slet ikke skal have den. Forlodsfinansiering

nævnes overhovedet ikke i rammeaftalen om Ny Løn. Og når

beløbet så også skal stige, så står jeg

af', siger Anni Herfort.

Det er ikke så meget på grund af stigningen fra 1,5 til 1,87

procent. Det er små tal, erkender hun. Men stigningen, sammenholdt

med at mange kommuner ikke kan få lønsystemet til at fungere,

gør, at det samlet set bliver for meget.

'Vi vil ikke være med til at trække udviklingen i den

forkerte retning. Derfor siger vi nej nu. Jeg har argumenteret og argumenteret,

men lige lidt hjælper det. Et nej er så den eneste måde,

vi arbejdsretsligt kan fortælle, at vi mener det alvorligt, når

vi siger, at lønsystemet bliver vredet skævt'.

Aftalen indeholder ganske vist en gennemsnitsløngaranti. Men som

navnet siger, så garanterer den et gennemsnit. For hele gruppen.

'Når arbejdsgiverne så kommer igennem med, at en stadig

større del af lønnen skal forhandles lokalt, så betyder

det, at lønningerne vil blive mere forskellige fra sted til sted

og fra person til person'.

Staten må tage ansvar

Når overenskomstforløbet er slut, vil Anni Herfort gennem

de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, KTO, arbejde for,

at der indføres fælles forhandlinger om statens og kommunernes

lønudvikling.

'Som det er i dag, har vi som lønmodtagere ikke spor indflydelse

på de økonomiske aftaler, regeringen og kommunerne indgår.

Og samtidig kan staten blande sig helt uden om, at Danmark vrides mere

og mere økonomisk skævt på lønområdet.

KL og staten enes om en ramme, men bagefter kan begge parter løbe

fra ansvaret. Staten må tage sin del af ansvaret for, at kommunerne

kan udfylde den ramme, der bliver aftalt'.

DLF's hovedstyrelse står sammen om et nej. Er det ikke 'gratis',

hvis det bliver et ja, når man tæller alle organisationers

stemmer sammen?

'Jeg er imod, at urafstemninger kædes sammen. Hver organisation

må sige, hvad den kan gå ind for og ikke gå ind for.

Og hver organisation må så tage konsekvensen inden for sit

område, når medlemmerne har stemt'.

'Under forhandlingerne - og længe før - har

jeg meget tydeligt argumenteret for, hvad vi ønsker, og jeg har

sagt, hvad der er galt. Lønsystemet kommer først til at

fungere, når hver eneste kommune magter det - og viser vilje

til det. Det er der intet i mæglingsforslaget, der garanterer',

understreger Anni Herfort.

'Vi kunne ikke komme langt nok med argumenter, derfor var vores

eneste mulighed at sige nej. Jeg tør ikke gætte på,

hvad det samlede resultat bliver. Vi siger nej af helt principielle grunde,

fordi vi kan se, at udviklingen galopperer i den forkerte retning. Vi

er så selvfølgelig også parat til at gå linen

ud'.-