Kommunen bestemmer lønnen

Sag i Sønderborg viser, at tvistløsningssystemet har spillet fallit, lyder det fra Lærerforeningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommuner kan ensidigt bestemme, hvad lærere, børnehaveklasseledere og skoleinspektører skal have i løn.

Det slog en voldgiftskendelse for nylig fast, og nu har skoleinspektørerne i Sønderborg oplevet det på nært hold.

Sønderborg Kommune og Sønderborg og Omegns Lærerkreds kan ikke blive enige om størrelsen af kommunens seks skoleinspektørers løn. Derfor er sagen kørt gennem systemet for interessetvister, uden at parterne er blevet enige om en løsning. Resultatet er, at kommunen alene bestemmer, hvad skoleinspektørerne skal have i løn.

'Det her viser, at tvistløsningssystemet har spillet fallit. I det overordnede, system er der mulighed for at konflikte, når man ikke kan blive enige. Når så mange ting aftales ved lokale forhandlingsborde, nødvendiggør det, at man har nye og bedre lokale tvistløsningsmuligheder', siger formand for fagligt udvalg i Danmarks Lærerforening, Jon Kowalczyk.

'Det er en grotesk situation. Vi står med hatten i hånden og kan kun håbe, at kommunen har lyst til at putte noget i den', siger formand for Sønderborg og Omegns Lærerkreds, Anders Bondo Christensen.

Sagen begyndte i april 1998, da lederne gik på Ny Løn. I Sønderborg Kommune forsøgte man at forhandle en god løn hjem, men skoleinspektørerne oplevede ikke den store lønstigning.

'Der var stort set ingen lønændring. Vi forhandlede efter det muliges kunst. På daværende tidspunkt var der ikke ret mange penge at forhandle om, men vi gjorde opmærksom på, at lederne skulle have mere, når der blev lagt flere midler ud', siger Anders Bondo.

Sønderborg Kommune begyndte derefter en stor decentraliseringsproces, der blandt andet betød, at skolelederne fik hele det økonomiske ansvar ud på skolerne.

'Vi var slet ikke i tvivl om, at decentraliseringen ændrede skoleledernes stillingsindhold, og at det alene burde udløse et løntrin mere. Men det mente kommunen ikke', siger Anders Bondo.

Skolelederne i kommunen er aflønnet fra cirka 355.000 til 393.000 kroner om året - dertil kommer et tillæg på årlige 15.000 kroner, som de fik i forbindelse med overgangen til Ny Løn. Til sammenligning er en skoleinspektørs gennemsnitlige løn cirka 350.600 kroner om året.

Sønderborg Kommune har vurderet samtlige lederes løn og fundet, at skolelederne havde passende lønninger.

'Skolelederne ligger på et lønniveau, hvor de må tåle væsentlige forandringer i stillingsindholdet, uden at det nødvendigvis skal give mere i løn', siger personalechef i Sønderborg Kommune, Uffe Bak.

Da lærerkredsen og kommunen ikke kunne blive enige, sendte de et uenighedspapir til Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation.

Derefter kom repræsentanter fra de centrale organisationer for at være med til et møde mellem kommunen og kredsen, men heller ikke her fandt parterne en løsning.

Til sidst nåede sagen til tvistløsningssystemets sidste instans. De centrale parter holdt et møde i København. Nu var Sønderborg Kommune parat til at give tillæg på mellem 5.000 og 20.000 årlige kroner til skoleinspektørerne.

'Jeg havde regnet med, at Kommunernes Landsforening på niveau 3 ville finde frem til et resultat for ikke at undergrave sin egen aftale. Men 5.000-6.000 kroner til nogle skoleledere - det var helt uacceptabelt', siger Anders Bondo.

'Der skal to parter til at blive enige. Jeg synes, at der i niveau 3 kom relativt flere penge på bordet, så vi var noget forundrede over, at det ikke var nok, til at vi kunne nå til enighed', siger Uffe Bak.

Interessetvister

Det nuværende tvistløsningssystem fungerer på tre niveauer.

Niveau 1: En kommune og en kreds kan ikke blive enige om en sag. Derfor skriver de et uenighedspapir, hvor de beskriver konflikten. Dette papir sendes til de centrale organisationer, i dette tilfælde Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL).

Niveau 2: Kreds og kommune mødes igen. Denne gang sidder repræsentanter fra KL og Lærernes Centralorganisation (LC) med som bisiddere.

Niveau 3: LC og KL mødes. Kreds og kommune sidder i de tilstødende lokaler og kan blive indkaldt.

Lønmodtagerne har ved denne overenskomst stillet krav om et nyt system til at løse lokale uenigheder. Lønmodtagernes forhandler, formanden for de kommunalt og tjenestemandsansatte, Poul Winckler, sagde ved de sidste forhandlinger, at netop dette punkt skilte parterne.