Man vil i forsøg på at afhjælpe den truende læremangel gøre læreruddannelsen toårig. Aldrig har jeg hørt om mere kortsigtet og uansvarlig 'løsning'.

Specielt i disse tider, hvor selv samme personer snakker om folkeskolens utilstrækkelighed.

Den nuværende læreruddannelse er fireårig, og den er ikke engang i stand til at kvalificere folk til mødet med folkeskolen. Dette fremgår klart af det skræmmende høje frafald de første år i jobbet.

Skal læreruddannelsen så forlænges? Nej, men indholdet fra den bør i langt højere grad tage udgangspunkt i folkeskolen via mere praktik, en faglighed med afsæt i det fagdidaktiske samt et indgående kendskab til jobbets mangfoldige, men også krævede områder som skole-hjem-samtale og teamsamarbejde. Disse områder bør ikke kun 'teoretiseres' af seminariets universitetsuddannede undervisere. Så sørg da for at få ansat nogle undervisere på landets seminarer med et solidt og personligt kendskab til skolen og interesse for undervisning af børn: Lyder det som en selvfølge?

Det er det desværre ikke.

Sæt lønnen op? Ja, det ville ikke skade, og flere ville da sikkert også finde lærergerningen mere attraktiv. Men den endelige løsning er det dog ikke. Ikke mindst i arbejdet med mennesker bør den grundlæggende motivationsfaktor bunde i en interesse og glæde ved det valgte arbejdsområde. Denne glæde er dog til tider svær at finde frem, når dagligdagen præges af urimelige arbejdsforhold. Her tænker jeg på for få tolærertimer, dårlige fysiske rammer, minimal efter- og videreuddannelse og yderst begrænsede midler til at 'krydre' elevernes skolegang med.

Alt i alt forhold, der ikke begunstiger elevernes indlæring og i denne sammenhæng skaber lærerflugt fra folkeskolen - i værste fald depressioner og udbrændthed.

En løsning er derfor ikke en toårig uddannelse, som på ingen måde vil kunne ruste til mødet med lærerjobbet. Jeg siger held og lykke til de stakkels sjæle, som med blot to års ballast kastes for løverne. Hvis de skulle være heldige at komme ud på den anden side, er jeg spændt på, hvordan man vil løse problemet med 'ophobet' arbejdskraft, man vil møde om nogle år.

Sammenhængen mellem ministeriets ønske om et højere fagligt niveau hos eleverne og altså nu denne kraftigt forringede læreruddannelse er for mig usandsynlig svær at få øje på.

I stedet bør løsningen findes i mødet mellem en mere brugbar fireårig uddannelse, fornuftige arbejdsvilkår, fleksible aftrædelsesordninger, og træk så de sidste i hus via en mærkbar lønstigning, så vi kan mærke, der sættes pris på os!

Man kan håbe på, at forældrene kommer mere på banen i denne sag, da der nok lyttes mere til denne store vælgergruppe end almindelig sund fornuft fra sagkundskaben.

Et sidste ønske herfra: prøv dog for guds skyld i fremtiden at planlægge langsigtet. Det må da være muligt at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraften. Ellers kan vi jo snakkes ved om en 30 års tid, når problemet igen melder sig - som den opmærksomme kunne havde sagt engang i halvfjerdserne.

Niels Bille

Rødovre