Debat

Skam jer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er den gal igen. Hvad ligner det, at det kun er overenskomstansatte, der skal strejke, hvad er det, der foregår i jeres hoveder.

Vi skriver 2002, og det fortæller mig, at I måske aldrig har været i stue med overenskomstansatte.

Vi finder os da ikke i, at det kun er os, der skal strejke. Enten strejker vi alle, eller også må denne parodi høre op.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg vil hellere melde mig ud end strejke, når foreningen sammen med tjenestemændene sidder og griner ad os.

Jeg har talt med mange overenskomstansatte, der fortæller, at nu er det fanden gale mig slut, enten er vi med på lige fod, ellers må vi starte en fagforening selv. Det kan da ikke være jeres mening, at det kun er overenskomstansatte med de ringeste pensionsforhold, som skal stille sig til rådighed.

Med hensyn til tjenestemændene ved jeg godt, at de betaler til strejkekasse, hvis vi kommer så langt, det er bare ikke nok i dag.

I rigtig gamle dage sagde man til det arbejdende folk, at det var ulovligt at strejke, men man behøver da ikke bare at makke ret. Tag kaffekruset i den anden hånd, tjenestemænd, kom ud og hjælp os, hvis og når det bliver nødvendigt.

Husk nu, at det var kun den herskende klasse, der kunne købe sig til forskellige privilegier.

Det er jo nogle helt forrygende krav, vi stiller til overenskomsten.

Landet har aldrig haft så mange penge, som det har lige nu, der er lærermangel som aldrig før, og alligevel skal jeg se folk ansat i folkeskolen blive ved med at handle i Netto, blive ved med at køre Skoda, blive ved med at springe et tandlægebesøg over.

Kim Theilgaard

Kolding