Debat

Tillæg bortsolgt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette læserbrev for at understøtte den frustration, der har været hos lærerne angående det bortsolgte paragraf fem stykke 6-tillæg i heldagsskolerne.

Efter Anni Herforts svar i Folkeskolen på to åbne breve fra henholdsvis Ellekilde og Fuglsanggård har hun modtaget endnu et åbent brev, denne gang fra Havrebjerg. Dette brev giver svaret på dit indlæg, og vi vil derfor, fra Heldagsskoleforeningens side, kun pointere, at:

DLF kan da ikke fjerne et overenskomstvundet tillæg midt i overenskomstperioden uden debat med de pågældende foreninger?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

DLF havde ikke ordentligt undersøgt, hvor mange skoler og dermed lærere det drejede sig om, inden man fjernede tillægget.

DLF ved desværre ikke, hvor mange heldagsskoler/heldagsklasser der findes. Selv om lærerne alle er organiseret i Danmarks Lærerforening.

DLF troede, det drejede sig om 37 skoler, og heraf skulle fem have modtaget tillægget.

Men vi har i Heldagsskoleforeningen registreret 89 skoler/klasser. Efter en nærmere undersøgelse fandt vi frem til, at 46 procent har modtaget dette tillæg.

Uddybet bilag er vedlagt til DLF's hovedstyrelse og Anni Herfort.

Ifølge DLF's egen kredsjournal fra august 2001 bekendtgør man, at heldagsskoler og observationsskoler ikke fremover vil modtage tillægget, udelukkende på baggrund af at vi ikke tidligere har modtaget de ekstra 15 minutters forberedelsestid.

Dette kan vi rent historisk bortvise, se Havrebjergskolens svar.

Rent etisk kan DLF vel ikke være ligeglad med en lille gruppe på cirka 630 lærere.

Disse lærere arbejder psykisk hårdt i det daglige og varetager specialundervisningen i særlige klasser, også selv om man kun har fire-fem elever i en klasse.

Vores elever er typisk børn med såvel indlæringsvanskeligheder som adfærdsproblemer.

Derfor kan vi ikke se, at vores daglige arbejde ikke finder sted i særlige klasser med store specialundervisningsbehov

Man kan spørge sig selv, hvorfor havde det nogen betydning, hvor mange vi er. DLF arbejder vel for alle, uanset hvor mange man er?

Anne Margrethe Walldén

formand for Heldagsskoleforeningen

Svar

Hovedstyrelsen har behandlet din henvendelse.

Den historiske oplistning af forløbet siden Overenskomst 93 i Sven Poulsens brev er korrekt.

Det er imidlertid et faktum, at den tidligere frikvarterstid ved observations- og heldagsskolerne ikke indgik i beregningen ved Overenskomst 99 vedrørende det nye paragraf 5, stykke 6-tillæg.

Oplysningen i hovedstyrelsen om antallet af heldagsskoler, hvorpå der på tidspunktet for hovedstyrelsesmødet blev udbetalt tillæg, byggede på en rundringning til kredse, hvor der ifølge skolehåndbogen findes selvstændige heldagsskoler, samt til kredse med heldagsprojekter, hvor der var rejst konkrete sager om emnet. Ved rundringningen blev det fra flere kredse oplyst, at tillægget tidligere var blevet udbetalt, men på tidspunktet for rundringningen var udbetalingen stoppet.

Formålet med rundringningen var alene at give et fingerpeg om problemets omfang.

Flertallet i hovedstyrelsen traf sin beslutning blandt andet på baggrund af en vurdering om, at såfremt sagen skulle videreføres i en faglig voldgift, ville det være vanskeligt at løfte bevisbyrden om, at det var aftalt, at lærerne ved observations- og heldagsskolerne skulle have tillægget.

Anni Herfort

formand for DLF