Debat

Har defensiven betydet udsalg

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ny løn er en rambuk mod det kollektive aftalesystem og dermed fagforeningens styrke.

Vi advarede på kongressen: 'Hvis de kommunale arbejdsgivere ikke kan leve op til deres ansvar som aftalepart, må selve aftalegrundlaget ændres'. (Resolutionen om ny løn).

Det ansvar er for eksempel respekt for aftalens ordlyd om, at ny løn forhandles på objektive kriterier.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det respekteres ikke! 'Karakterpenge' i Brædstrup er et ekstremt eksempel, men vi er alle under pres lokalt på netop det spørgsmål. Der er jo ikke nogen konfliktmulighed - eneste mulighed er at sige nej tak til pengene.

Et eventuelt overenskomstresultat kendes ikke nu, men jeg kan forudsige, at hvis forhandlingerne er brudt sammen, når dette læses, står vi ikke så stærkt, som vi kunne have gjort. Der er ikke skabt forståelse for vores krav i offentligheden. Uden den er det svært at presse vores modpart.

'Nej til forlodsfinansiering af ny løn' var et af kongressens prioriterede krav. Men argumenterne mod udbygning af ny løn er ikke ført frem. De er ellers gode! 'Rammeaftalen om ny løn passer i sin grundidé ikke til store dele af det offentlige arbejdsmarked. . . fordi opgavevaretagelsen ofte er et kollektivt anliggende som for eksempel i folkeskolen'. (fra samme resolution).

Der var et flot initiativ fra medarbejderrepræsentanterne i det kommunale hovedsamarbejdsudvalg i Sønderborg: Underskrifter fra nogle tusinde KTO-tillidsfolk (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) understøtter nu ovennævnte krav. Men tænk hvis hele DLF's organisation var sat ind på at argumentere offensivt for overenskomstkravene? Hvilken fornøjelse det ville have været at opleve, at vores forening ikke kun forsvarer lærerne mod tåbelige angreb, men at vi også taler fremadrettet om et lønsystem, der passer til skolen.

Dorte Lange

Søllerød