Debat

Stem på Kamma Madsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bestyrelsen for Frederiksberg Kommunelærerforenings pensionistgruppe anbefaler pensionisterne, at de ved det forestående valg af kongresdelegerede for fraktion 4 stemmer på Kamma Madsen. Kamma Madsen har stor erfaring med foreningsarbejde - 20 år i Frederiksberg Kommunelærerforening, heraf 12 som formand, formand for Frederiksberg Fælleslærerråd i en længere årrække, indvalgt i DLF's hovedstyrelse, som hun dog måtte forlade efter udnævnelse til skoleinspektør og dermed overgik til lederfraktionen.

Kamma var med i arbejdet for at starte en fagligt aktiv pensionistgruppe på Frederiksberg og er en del af den kollektive ledelse heraf. Hun har blandt andet været primus motor i arbejdet med at skabe overensstemmelse mellem vedtægterne for DLF og Statspensionisternes Centralforening til afløsning af de i 1998 i hast indførte administrative anordninger i DLF ved indmeldelsen i Statspensionisternes Centralforening.

Hun har omfattende indsigt i faglige forhold og arbejder grundigt og dybtgående med tjenestemandspensionisternes forhold.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ønsker du faglig kompetence og effektivitet, så brug din stemme på Kamma Madsen.

Kjeld Andersen, Birgit Fischer Jensen, Erik Jensen, Elisabeth Jønch-Sørensen, kreds 12