I sit svar under det meget grundige og oplysende indlæg om satsreguleringens tvivlsomme velsignelser fra E. Jønch-Sørensen i Folkeskolen nummer 36 anfører DLF-konsulent Troels Østergård, at hans artikel i Folkeskolen nummer 34 kun 'lægger op til en medlemsdiskussion om pensionsspørgsmål og indeholder de emner og synspunkter, som er udsendt fra hovedstyrelsen til medlemsdebatten'.

Dette er ikke korrekt. I 'Medlemsdebat Overenskomst 2002' er ordet satsregulering ikke nævnt, men det anføres, at 'Det skal sikres, at tjenestemandspensionen har samme udvikling som hele lønnen'. Det kan en satsregulering ikke give. Satsreguleringen for de sociale pensioner er ikke fyldestgørende hverken for disse pensioner eller på vort område.

I spillet om en eventuel regulering af tjenestemandspensionerne efter disse principper er der tre aktører: Staten, DLF og pensionisterne. Staten vil tjene milliarder på det fremover og vil for al fremtid være forskånet for bøvl, forhandlinger og krav fra pensionistside, DLF vil få sat et endeligt og måske belejligt punktum for en lang, ubrudt række af kongresvedtagelser, der pålægger DLF at arbejde for ligelig løn- og pensionsudvikling - og pensionisterne vil blive de store tabere. Vor pension vil langsomt miste en del af sin værdi.

Fraktion 4 indmeldtes i Statspensionisternes Centralforening, SC, for derigennem at opnå påvirkningsmuligheder opad i forhandlingssystemet. Ved en accept af indførelse af satsregulering på vort område gøres SC's arbejde frugtesløst; så kan SC nedlægge sig selv, og tilknytningen for den enkelte pensionist til DLF vil fremover være ren nostalgi. Ikke alene de nuværende pensionister vil rammes, men også alle fremtidige pensionister vil komme til at lide under, at al fremtidig forhandling om pensionsforhold vil blive udelukket.

Birgit Fischer

Hørsholm