Jeg læste Ib Hedegaard Larsens indlæg i Folkeskolen nummer 14 med fornøjelse og enighed (næsten). Hans sidste indlæg i nummer 19 kalder på en kommentar.

I 1999 startede Annelise Sønderiis en lignende debat. På det tidspunkt havde jeg i en årrække arbejdet efter en metode, hvor eleverne i 1. klasse - med sammenbunden grundskrift - skrev sig i gang med at læse. Jeg gav derfor mit besyv med, dels i Folkeskolen, dels i Politiken. Men det vigtigste, der skete, var nok, at jeg fik mange interesserede forespørgsler, og det gav mig startskuddet til at udgive materialet, som hidtil havde været trykt på den lokale pædagogiske central.

Udgivelsen har været en vanskelig proces. Jeg henvendte mig selvfølgelig først til 'de store', fordi en sikker markedsføring vel ville tjene min metode bedst muligt. Jeg blev hurtigt klar over, at en væsentlig hindring for udgivelse var de centrale kundskabs- og færdighedsområders bestemmelse om brugen af trykte bogstaver i indskolingen; dette vejede så tungt, at de store forlag ikke ønskede at gøre noget andet. Forlagskonsulenterne havde samme opfattelse, som vi lærte på seminariet; at småbørn, rent motorisk, ikke magter at sammenbinde bogstaver.

Det er bare ikke sandt! De kan det faktisk rigtig godt! Selvfølgelig er det en grovmotorisk skrift, de skriver, det er en uregelmæssig og stor skrift, men det kommer hurtigt på plads inden for det første år. Og lige så snart kroppen/hjernen via sammenbunden skrift har automatiseret stavelsens udtalte lyd, er læsningen i gang. I tilgift får eleverne en 'flydende' skrift, som aldrig skal ændres - kun modnes - og de bliver tilmed habile stavere.

I dag kan materialet fås hos Åløkke, som vovede pelsen i forhold til, hvad læseplanerne foreskriver. Til gengæld er markedsføringen så et 'svagere' led. Jeg træffer i dag skrivelærere, som medgiver, at man kan begynde den sammenhængende skrift straks, når blot udgangspunktet for 'bogstavet skrevet med krog' er det trykte bogstav. Det fælles mål er: At eleverne opnår en funktionel skrift.

For mig er en funktionel skrift en skrift, som øjeblikkelig er i brug, som har noget med læseforståelse og meddelelse at gøre og langt mindre med skrivebogsskønskrift at gøre.

I Folkeskolennummer 19 efterlyser Ib Hedegaard Larsen et materiale, hvor metoden er åbenlys. Det skulle jeg mene, at den er i 'Alfabet-skrivebog' 1 og 2, hvor vi skriver os i gang med at læse. Første side i bogen er en aktivitet til første skoledag. Samtidig anviser lærervejledningen supplerende aktiviteter, for forskellige børn 'tænder på' forskellige metoder.

Men håndskrivningen er omdrejningspunktet, og jeg har til dato aldrig mødt et barn, som ikke tændte på at skrive - at sætte sit aftryk, at meddele sig og blive forstået af andre - det er sagen!

Pia Kelly

Bakkegårdsskolen, Gentofte