Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Lederforeningen og ny løn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sammen med andre konsulenter, ledende psykologer, viceinspektører og skoleledere var jeg i foråret på kursus i ny løn. Jeg ville lytte til, hvordan det var gået med ny løn til ledere, og hvilke tanker foreningen gør sig om fremtiden. Dialogen mellem deltagere og Lederforeningen er væsentlig, fordi Lederforeningens repræsentanter som kursusledelse kan bringe de frembragte kommentarer til bestyrelsen og til DLF's hovedstyrelse via Lederforeningens formand Jens Færk.

Vi står meget alene omkring vores lønforhandlinger i kommunerne! Skoleledere er nødt til at stå sammen i argumentationen om tid, opgaver og kroner! Derfor er splittelsen mellem ledere i DLF og Danmarks Skolelederforening (DS) stadig uheldig. De fremmødte konsulenter og ledende psykologer gav også udtryk for manglende overensstemmelse mellem tid, opgaver og kroner. Det synes derfor også vigtigt, at ledere tilknyttet folkeskolens område i kommunerne må stå sammen om at få argumenteret i forhold til opgaver, tid og løn. Kredsformænd og ledernetværk skal løfte dette arbejde i fællesskab.

Nogle ledere udtrykte bekymring for, at ny løn kan give indbyrdes konkurrence mellem skolerne. Eksempelvis ved ledig sekretærstilling kunne højere løn 'stjæle' sekretær fra naboskolen. Det kunne jeg forestille mig, at en flok skoleledere nok kunne aftale sig ud af. Men kravet om lønrammestyring i stedet for styring på normering, som vi kender det i dag, bekymrer mig meget. Det kan jo betyde, at skolen ikke kan ansætte den bedst kvalificerede ansøger i en ledig stilling. Det kunne være en velanskrevet og erfaren lærer, der flytter fra et sted i landet til et andet og jo altså er i et lønforløb. Ligeså for skoleledere, der flytter mellem to kommuner, hvor lønnen skal forhandles senest tre måneder efter ansættelse.

Det var sket, fortalte en kommunalkontorchef, at de i hans kommune ikke kunne ansætte den bedst kvalificerede. Det kan ingen i folkeskolen være tjent med! De store krav, der er stillet gennem hele F2000-programmet, synes at blegne i en praktisk økonomisk orienteret hverdag i den kommunale administration.

Der blev givet eksempler på, hvordan lønsum kan omfordeles. Det er muligt at undlade at besætte barselsvikariater eller undlade at ansætte uddannet personale, så løndelen kan bruges til noget andet. Det er muligt, at øvrige kommunale medarbejdere kan aftale at løbe stærkere i en periode, men i folkeskolen stemmer det ikke med kvalitet og professionalitet.

Endnu et forhold kan få afgørende indflydelse på medarbejdernes dagligdag, nemlig ønsket om fravigelse af kravet om læreruddannelse.

Jeg valgte i sin tid at fastholde mit medlemskab i DLF, blandt andet fordi det er afgørende, at skoleledere har sine pædagogiske rødder og erfaringer i orden, så der er troværdighed og autoritet i samarbejdet med skolens parter. Den pædagogiske ledelse må være den øverste, hvor administrative og pædagogiske afdelingsledere er under. Det må også være klart, at ledere i folkeskolen skal have udviklet generel ledelse gennem mulighed for individuelle relevante udviklingsforløb, fordi vi har vores stærke og svage ledersider på forskellige områder. Ikke en fastlagt masteruddannelse, som DS arbejder på.

Jeg forventer, at Lederforeningen og DLF sørger for at fastholde krav om, at skoleledere er læreruddannet. Det er ikke en fjern tanke, at det kan være et kommunalt ønske at få skolelederne i den tættere kreds af kommunale ledere, og at kravet om læreruddannelse fraviges. Det er for medarbejdernes skyld nødvendigt med en indsats fra Lederforeningen og DLF af hensyn til lederne, lederrekruttering og læreres karrieremuligheder i skolen, og jeg forventer foreningens opmærksomhed på, hvad der sker, når DS beder om Kommunernes Landsforenings støtte til at få forhandlingsretten for skoleledere.

Børn, forældre og medarbejdere har brug for mere end blot ledelse. Der er brug for mere end blot en voksen i skole og fritid. Der er brug for kvalificerede medarbejdere på alle pladser i folkeskolen. Vi har alle en opgave med at få skolens særlige opgaver og varetagelsen heraf forklaret til kommunale chefer og politikere! Samfundet kan for fremtidens skyld ikke være tjent med andet!

Skoleleder