Himlen på Holmen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 22. februar åbner udstillingen Himlen på Holmen. Arrangøren er Den Syvende Himmel, der i flere år har arbejdet på at eksponere den nordiske børnelitteratur. På udstillingen vil man blandt andet kunne opleve seks store fyrrestammer, der, når man kigger op, viser sig at være seks troldeben. Havet er repræsenteret ved en grønlandsk myte om Havets Moder. I myten skal mennesket gennemgå en række prøver for at komme ned og berolige Havets Moder. Den sidste er en bæk, der kun kan passeres ved at træde på nogle kamiksåler. Udstillingen byder også på en stor globus med fiktive stednavne fra litteraturen. Der er De Varme Lande, Det Halve Kongerige og Fru Hansens Kælder. Dette og meget mere kan opleves på Motorværkstedet på Holmen i København indtil den 16. april.