Lærer- og efteruddannelse
0   156

Linjefag passer ikke til behovene

Arbejdspresset på lærerseminarierne er så stort, at mange studerende undgår de bogtunge linjefag

Alt for få lærerstuderende vælger de naturvidenskabelige linjefag. Og alt for mange foretrækker de praktisk-musiske linjefag. Men skolerne har ikke brug for så mange lærere inden for især sløjd, håndarbejde, billedkunst eller hjemkundskab. Med tysk ser det helt sort ud. Fremtidens tysklærere får et ensidigt skema: tysk, tysk og tysk noch einmal.

Det viser en undersøgelse, Folkeskolen har foretaget.

Artiklen fortsætter under banneret

Undersøgelsen er lavet på baggrund af, hvilke linjefag 1998-årgangen har valgt på fire af landets lærerseminarier, dag- og aftenseminarierne i København og Århus plus seminarierne i Silkeborg og Skive. Derefter er linjefagenes popularitet sammenholdt med, hvor meget fagene fylder på folkeskolens skema (Undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan).

Sammenhængen mellem fremtidens udbud af lærere på den ene side og skolens efterspørgsel efter bestemte undervisningskompetencer på den anden er interessant, fordi den læreruddannelse, som trådte i kraft 1. august 1998, forudsætter, at lærere underviser i deres linjefag. Dermed bliver det afgørende, hvilke linjefag de studerende faktisk vælger. Og 1998-årgangen er den første på den nye uddannelse. Deres valg løfter sløret for, om der bliver balance mellem udbud og efterspørgsel.

Og det gør der ikke.

Megatrends og minitrends

Generelt viser sammenligningen, at alt for mange vælger praktisk-musiske fag. Her trækker især hjemkundskab, billedkunst, håndarbejde og sløjd opad. Omvendt forholder det sig med de naturvidenskabelige linjefag. Interessen for dem er en hel del mindre, end den burde være. De humanistiske linjefag vælges også for sjældent, men her er ubalancen ikke lige så udtalt som ved de naturvidenskabelige fag.

Da den nye læreruddannelse blev vedtaget, frygtede mange, at uddannelsen ville give en voldsom mangel på matematiklærere. De studerende ville, sagde man, vælge matematik fra.

Frygten var ubegrundet, viser undersøgelsen. Forholdet mellem dansk og matematik på skolernes skema svarer nogenlunde til størrelsesforholdet mellem de to linjefag. Interessen for linjefaget dansk er lidt for stor, men giver ikke mangel på matematiklærere. Matematik kommer bare til at fylde mere på matematiklærernes skemaer, end dansk fylder på dansklærernes.

Værre ser det ud med tysk. Alt for få vælger tysk som linjefag, og det kan give alvorlige problemer for fremtidens skemalæggere. Og fremtidens tysklærere. De får næppe mulighed for at undervise i andet end tysk.

Omvendt kommer kun en brøkdel af dem, der har valgt hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst eller sløjd som linjefag, til at bruge deres fag. Udbuddet er mange gange større end efterspørgslen. Det samme gælder - i mindre grad - biologi og - i endnu mindre grad - samfundsfag.

Presses til at ændre fag

De studerende på Århus Dag- og Aftenseminarium og Silkeborg Seminarium blev, da de begyndte i 1998, spurgt, hvilke linjefag de forventede at tage. Seminarierne ville gerne på forhånd have en ide om, hvor interessen lå, så de kunne planlægge.

I december traf de studerende så det endelige linjefagsvalg, og i både Århus og Silkeborg registrerer ledelsen den samme tendens: De studerende vælger bogtunge fag fra.

Per Frimer-Larsen, rektor på Århus Dag- og Aftenseminarium og formand for Seminariernes Rektorforsamling, har forsøgt at finde forklaringen på dette fravalg, og svaret er klart: Uddannelsen kræver så meget, at man skal være dumdristig for at vælge historie eller fysik som de to sidste linjefag. I stedet vælger man fag, som man håber er mindre krævende. Det er, siger Per Frimer-Larsen, en af grundene til sløjds og hjemkundskabs popularitet.

På Silkeborg Seminarium har souschef Erik Nielsen registreret noget tilsvarende. Mange af dem, der på forhånd havde vist interesse for engelsk, historie og musik, valgte i stedet billedkunst og hjemkundskab.

Men der ligger også et andet problem i linjefagsvalgene, siger Erik Nielsen: Bestemmelsen om, at linjefagene skal dække mindst to af de tre hovedområder (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag), favoriserer de bløde fag inden for hver gruppe. Erik Nielsen forklarer:

'Hvis man skal vælge et praktisk-musisk fag, selv om man hverken er specielt musisk eller praktisk, tager man hjemkundskab i stedet for musik. Skal man vælge et naturvidenskabeligt fag uden at have specielle anlæg i den retning, tager man geografi i stedet for fysik. Og når man skal vælge et humanistisk uden at være specielt mindet for det, vælger man samfundsfag i stedet for tysk'.

Man skal brænde for det

Læreruddannelsesloven giver - som noget nyt - ministeren bemyndigelse til at fastsætte '. . . andre regler om de studerendes valg af linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov'. Eller sagt med andre ord: Hvis de studerende ikke vælger de fag, folkeskolen har brug for, kan ministeren tvinge dem.

Undersøgelsen tyder ikke på, at ministeren får brug for den bemyndigelse. Udbud og efterspørgsel er ganske vist ikke helt i balance, men misforholdet er heller ikke så udtalt, at det ikke kan løses praktisk. Og det store problembarn, matematikken, holdt skansen.

Et indgreb er derfor næppe sandsynligt, og dét er godt, mener Per Frimer-Larsen.

'Det ville være skrækkeligt, hvis markedskræfterne skulle bestemme de studerendes fagvalg. Man skal vælge et fag, fordi man brænder for det. Det, at man brænder for faget, giver gode studerende og gode lærere, så hold markedskræfterne udenfor', siger han.-Mikkel Hvid er freelancejournalist


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ