Et eftertænksomt farvel til 2019

I min 6. klasse sluttede danskåret med Holberg og Niels Klims forunderlige rejse (Fantastiske fortællinger). Ungerne gav udtryk for, at de ikke syntes de lærte noget, at sproget var svært og gammeldags. Selvfølgelig måtte spørgsmålet ’Hvad lærer vi’ komme - de er jo elever af en målstyret undervisning, der altid starter med - Du skal lære…. Vi havde faktisk en god runde, hvor eleverne selv gav bud på spørgsmålet - en elev mente vi skulle lære gammelt sprog, for så kunne vi bedre snakke med bedsteforældrene og andre gamle mennesker. Jeg elsker, når jeg får den slags kommentarer.

I skal ikke altid lære noget!

Jeg sluttede af med at sige: Det er ikke altid, I skal lære noget, men I skal arbejde med tekster, der gør os klogere. Jeg måtte følge den Holberg historie op - den tangerede jo min favoritfortælling om Den lille prins. Så vi så filmen. Den historie er særlig for mig. Specielt afsnittet om ræven, som bliver noget særligt for prinsen, fordi den lille prins tager sig tiden til at tæmme den. Nærmer sig den og lærer den at kende. Det slog mig - jeg holder jo af min klasse fordi tæmningsprocessen er i gang. Det er netop det, lærerne gør hver eneste dag - og derfor de er lærere. Men det kræver tid og ro og samarbejde.

Nissevenner

Som afslutning på skoleåret skulle året sødeste og mest kreative drillejulenisse findes i klassen. Jeg synes nissevenner er tåbelige, men min makker havde formået at sætte nissevenner i spil på en rigtig fin måde, hvor alle fortalte om deres nisseven og fremhævede egenskaber for at få netop deres nisseven valgt.

Juleafslutning

På et tidspunkt opdagede jeg en pige på gangen, som græd helt stille. Jeg fik fat i hende og spurgte ind til hvorfor, og hun fortalte, de netop i går havde fået besked om at hendes far havde en kræftknude. Selvfølgelig fik hun en kæmpekrammer - også den del er lærerne klar på.

Efter en fin fælles juleafslutning var der dømt julefrokost for lærere og pædagoger.

Julefrokost

Vi var en lille flok - i mere eller mindre julestemning. Der var sygdom - influenza - igen. Den er svær at få udryddet både blandt børn og voksne. Vi har en del langtidsbeskæftigede vikarer. Også fordi der er langtidssygdomme og lærere, der søger nye udfordringer og forlader skolen. Lærerne er enormt pressede og har svært ved at finde julehumør til en fest. Jeg forstår det udmærket - var der selv, sidst vi holdt fest. Det er svært altid at følge med, når ekstra støtte tages væk og lærere og elever er udfordret. Men det er en anden historie.

Julebudskab

Et festudvalg havde planlagt sjov underholdning. En kollega holdt en flot tale - fundet på nettet - om tid og det at bruge den - og vi var rørte og enige. En anden havde en videohilsen med fra den kollega, der havde julebukkken og skulle give den videre til en særlig kollega. Også den rørte, fordi den mindede os alle om, at folk gør en forskel i andre folks liv på nogle tidspunker, hvor vi har brug for det.

Så kom satirevideon ’Et farvel til intra’ tekstet til Tommy Seeback melodien 'Engel'. Midt i al skoledagens pres var nogle lærere og vikarer gået sammen et par timer og havde haft det hylesjovt og lavet en flot underholdningsvideo! Bare fordi de gerne ville underholde og opmuntre. Jeg tænkte - det er genialt - og de findes på alle skoler. De folk, der formår pludselig impulsivt at træde frem med deres optræden og få os alle til at grine sammen.

Skuespillet kan noget - men de beviste jo allerede Holberg.