Debat

Nej til individuel vurdering

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 48 er der flere artikler, der omhandler kvalitetsvurdering af lærerne som grundlag for lokale løntillæg. I den forbindelse citeres kredsformanden i Nørre Snede for følgende: 'Så ville vi ikke igen blive til grin og ikke få nogen penge'. Citatet forstår jeg som en begrundelse for lokalt at indføre en subjektiv kvalitetsvurdering af lærerne.

Jeg ved ikke, hvad der hentydes til med igen at blive til grin. Hvis det hentyder til dengang, vi sagde nej til lokal løn, så mener jeg ikke, vi blev til grin. Lærerområdet har opnået præcis det samme som andre organisationer og måske endda mere, netop fordi vi meget kraftigt markerede vores holdninger til den lokale lønfastsættelse.

Åbenbart vil kredsformanden hellere gå på kompromis med foreningens holdninger til kriterier for ny løn. Karaktergivning eller subjektive vurderinger af lærerne er uspiseligt som kriterier for lokale løntillæg.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vejen ligger lige for at kunne opfylde den nye regerings ønsker om at lægge oplysninger på internettet om den enkelte skole. De taler om elevernes karakterer, men hvad skulle derefter afholde dem fra at lægge lærernes karakterer på nettet?

Uanset hvad andre organisationer føler sig tvunget til, må vi slås for DLF's politik, nemlig at der kun kan aftales løn lokalt, hvis begge parter kan blive enige om indholdet. Og indholdet, karatergivning af lærere, er ikke et indhold, som DLF kan gå ind for.

Hvem er det, der griner mest. Efter min mening er det kommunen, for den opnåede præcis det, den ville. Ensidig individuelt fastsat løn.

Vivi Hansen

medlem af DLF's hovedstyrelse