Hvis man vil gøre noget for de svage elever, bør man ønske sig noget andet.

Det er forskningsprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Erik Jørgen Hansen, og lektor ved Instituttet for pædagogik og retorik ved Københavns Universitet, Per Fibæk Laursen, enige om.

'Det er foruroligende, at man vil have mere specialundervisning', siger Erik Jørgen Hansen. 'Det vil stemple grupper, der i forvejen er specielle'.

I det hele taget er det tvivlsomt, om flere resurser vil kunne løfte skoler væk fra en dårlig rating.

'En nok så stor satsning på uddannelsespolitik kan ikke erstatte en ordentlig socialpolitik, så man må desværre sige, at en dårlig rating ikke er et godt argument for at bruge flere penge på skoler', siger professoren.

Per Fibæk Laursen er enig i, at flere midler ikke nødvendigvis fører til bedre undervisning, men han er uenig i, at skolerne ikke kan hjælpe de svage elever.

'Noget tyder på, at der er noget pædagogisk galt i Danmark, og at det ikke handler om mere specialundervisning. Den nye Pisa-undersøgelse peger på, at en række lande, der ikke er kendte for at satse på specialundervisning, er bedre end os til at gøre noget ved de sociale faktorer', siger lektoren.

Det handler om tilrettelæggelse af undervisningen i de almindelige klasser.

'Vi har ikke de rigtige ord, men det halter med Class Room Management', siger Per Fibæk Laursen. 'Vi har ikke så meget tradition for at dyrke, hvordan man leder og styrer arbejdet i klassen, og hvordan man får alle eleverne til at deltage aktivt. Der er blevet udviklet for meget laissez faire, og man har gjort for meget ud af at opfatte sig som progressiv og positiv over for børnene i stedet for at stille krav og skabe strukturer og rammer for de svage elever'.

Den progressive pædagogik skal ikke forkastes, men man skal holde op med at tro, at tingene kommer af sig selv.

'Nogle bestemte sider af den professionelle kompetence skal dyrkes mere, og der skal satses mere på undervisningsdifferentiering, hvor man også stiller krav til de elever, der måske bliver tabt i dag', siger Per Fibæk Laursen.

Et det en opgave, som den enkelte skole kan løse?

'Et sted skal man begynde, men lavt placerede skoler har færre forudsætninger, og at tro at en dårlig rating kan bruges som udgangspunkt, det er naivt', siger Per Fibæk Laursen.

Øverst på ønskesedlen burde der ifølge lektoren stå, at hele den danske skoleverden skal i gang med en pædagogisk reform, og at udviklingsarbejdet bør begynde i læreruddannelsen.

j

Tilfældig rating

Flere skoleledere har gjort Folkeskolenopmærksom på, at deres skoles placering i den offentliggjorte rating er tilfældig.

Jørgen Ørgård, Skelhøjeskolen, dokumenterer det sådan her: Resultatet ved de afsluttende prøver for skoleåret 1999/2000 var 7,87. Dermed er skolen placeret tæt på bunden. Året efter var resultatet 8,52. Havde man valgt at bruge dette tal i stedet, ville skolen være placeret blandt den øverste femtedel af skoler.

'Den slags udsving må jo få de stakkels forældre til at tage sig til hovedet, hvis de vælger skole ud fra karaktersynspunktet', siger skolelederen.