Med udtrykket 'grydeklare børn' signalerer formanden for Børns vilkår, John Aasted Halse, i Folkeskolen nummer 46, at meningen med børnehaveklasserne nærmest tangerer tvangsmæssig børnedressur. Med sin tordentale henfalder Halse til en støvet reminiscens fra meningstyranniets stolte 68'er-periode, hvor det virkelig var voldeligt, når voksne rynkede et bryn over for børn og unge, der skejede ud, og hvor grunden blev lagt til forældres og skolers magtesløse og genert forsagte tilskuerstatus over for enhver børneadfærd. For så sent som i den ajourførte folkeskolelov af 2001 skal børnehaveklasserne gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Og skolens daglige liv har altså noget med undervisning at gøre. Og derfor skal børnene i børnehaveklasserne forberedes til den strukturerede tilværelse i den undervisende skole. Men netop derfor skal børnehaveklasserne selvfølgelig selv være struktureret på skolevis. Ellers er børnehaveklasserne direkte skadelige. Og derfor er Halses udtrykte mening med børnehaveklasserne i strid med folkeskoleloven. Børn bør så vist allerede som små lære at sidde pænt ved bordet og spise pænt, således at de er 'grydeklare' til at gebærde sig passende og uanstødeligt som voksne. Men det kan Halse altså ikke lide. Børn skal opfattes som en race for sig, der ved overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse nærmest skal udsættes for en slags raceforvandling som insektet fra larvestadiet over puppen til det voksne insekt. At hægte børnehaveklasserne på børnehaverne og ikke på den senere skoletilværelse er en af de forkrampede ideer, der ofte går under betegnelsen nytænkning, og som må manes til jorden af besindigheden alene af hensyn til de sagesløse børn.

Vagn Madsen

Brønderslev