Debat
0   173

Leve ytringsfriheden

Jeg vil gerne rose Folkeskolen, fordi den bragte Pia Kjærsgaards kommentarer til vores kongresudtalelse om integration af børn fra andre kulturer.

Det viser, at vi er en demokratisk forening, der tør gå i dialog med mennesker, der har andre holdninger end os. På den måde viser vi os som gode rollemodeller for de unge.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg vil også støtte, at de lærere, der er uenige med Pia Kjærsgaard, skriver indlæg, der tilbageviser hendes synspunkter med saglige argumenter.

Men når man som Lene Sørensen, Aalborg, forfalder til skældsord og personlig tilsvining og forlanger censur, fordi man ikke kan lide Pia Kjærsgaards meninger, så skammer jeg mig.

Hvordan skal vi som lærere kunne lære vores elever en ordentlig debatkultur, hvis vi selv forfalder til en så primitiv og unuanceret debatform?

På den måde får Lene Sørensen det jo til at se ud, som om danske lærere er ude af stand til at argumentere sagligt for deres meninger, mens Kjærsgaard kommer til at fremstå som en velformuleret, saglig og objektiv debattør. Og det var vel ikke ligefrem det, Lene Sørensen ønskede at opnå?

Lene Dige

Dronninglund


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ