Debat
0   146

Stampes skævvridning af et fag

I formålsparagraffen for faget kristendomskundskab hedder det, at faget skal tage udgangspunkt i kristendommen og ikke i et af dagsaktuelle foreteelser fremprovokeret miskmask, som det nu passer en konfliktsky hovedstyrelse at kalde for religion. I centrale kundskabs- og færdighedsområder tales der umisforståeligt om, at almenmenneskelige spørgsmål drøftes såvel inden for kristendommen som inden for andre religioner og livsopfattelser. Jørgen Stampe må altså acceptere, at der er tale om kristendom for sig og alt det andet for sig og ikke om et sammenrørt konglomerat under betegnelsen religion, hvis konturløshed netop ingen som helst dimension kan bibringe noget enkeltmenneske en livsopfattelse, sådan som Stampe hævder ved hjælp af et citat fra et faghæfte. Og når dertil kommer folkeskolelovens bestemmelse om, at et barn skal kunne fritages for undervisningen i kristendomskundskab, kan der ikke herske tvivl om, at kristendomskundskab dels indeholder forkyndende elementer, dels indtager en særstilling i forhold til andre religioner og endelig, at Stampe og hovedstyrelsen er i konflikt med loven, når man vil skævvride faget til en bovlam omgang ingenting, som alle kan deltage i.

Vagn Madsen

Artiklen fortsætter under banneret

Brønderslev


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ