Danmarks Lærerforening har for nylig været fremme med tanker om, at faget kristendom burde erstattes af religion. For mange måske en ligegyldig detalje, al den stund der i faget ikke forkyndes, men oplyses. Jeg er ikke enig, for med et sådant forslag signalerer man jo tydeligt, at vor kristne baggrund bør nedtones. Sikkert i disse tider et politisk korrekt standpunkt, men ikke desto mindre forkert. I bedste fald er DLF's tanker udtryk for konfliktskyhed og holdningsløshed; i værste fald, og det er desværre nok tilfældet, udtryk for misforstået tolerance og historieløshed. Vi skulle jo nødig støde vore muslimske medborgere, der har en anden opfattelse af, hvorledes samfundet bør indrettes. At det er sådanne hensyn, der skal tages, fremgår med al tydelighed, når Jørgen Stampe på DLF's vegne fremfører, at 'vi kunne jo begynde med at vise respekt for islam ved på muslimske helligdage at tage vort pæneste tøj på. . .'.

Det kunne vi selvfølgelig godt, hvis det var sådan, at islam og kristendom var lige størrelser, men det er de altså ikke - og det er her, Lærerforeningens historieløshed kommer til udtryk.

Vi lever tilfældigvis i et kristent samfund, og vi lever i et samfund, hvor stat og kirke er adskilt. Religion er med andre ord en privatsag. Vi har ganske vist en folkekirke, men den kan man frekventere eller lade være. Sekularisering hedder begrebet med et fint ord. 'Giv Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er. . .' For de allerfleste med muslimsk baggrund er dette uforståeligt, for islam er i modsætning til kristendommen ikke blot en religion, men en ideologi. Denne kendsgerning synes DLF ikke at fatte. Og hvad foreningen heller ikke fatter, er, at det demokrati, der kendetegner de lande, der bekender sig til luthersk kristendom, netop hænger sammen med sekulariseringen. Det er derfor ikke noget tilfælde, når demokratiet i lande, hvor islam hersker, har særdeles trange kår. For borgerligt demokrati og islamisk tankegang er uforenelige størrelser.

Tidligere kulturminister Grethe Rostbøll skrev for et par dage siden i Jyllands-Posten i en kommentar til DLF's udspil: 'Vi må møde de fremmede med åbenhed, men ikke lade, som om alle religioner er lige gode. . .' Nej, for vort demokrati med tilhørende borgerlige rettigheder er et barn af vor kristne kulturarv. Grundtvig sagde det i sin tid kort og klart: Først menneske, dernæst kristen - ikke omvendt!

Når folkeskoleloven foreskriver, at vi opdrager vore elever til åndsfrihed og demokrati, må vi altså nødvendigvis lægge vægt på vor fælles kristne baggrund.

Giver vi først køb her, som følge af velment imødekommenhed, ser vi stort på historiske erfaringer, svigter vore idealer og saver på længere sigt den gren over, vi sidder på.

Finn Michaelsen

Lundby