Debat

Jeg føler mig snydt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I anledning af artiklen i Folkeskolen nummer 41 om, hvordan Flemming Pedersen fik sin pension forringet, vil jeg gerne gøre opmærksom på noget, der længe har ligget mig på sinde.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan i 36 år, heraf de sidste 21 år (78-99) som børnehaveklasseleder i en folkeskole. I de første år af min ansættelse var jeg ikke omfattet af pensionskassen, men efter nogle år fik overenskomstansatte pensionsret, og jeg fik min tidligere optjente pensionsalder overført til den tjenestemandslignende pensionskasse, jeg nu var medlem af. Så vidt, så godt, troede jeg - men nej - i 1993 blev jeg overført til Lærernes Pension.

Da jeg i 1999 som 62-årig gik på pension, var jeg aflønnet på trin 30, men blev pensioneret på trin 25 med tilsvarende mindre i U 67-tillæg og Lærernes Pension. Med andre ord fik jeg klippet toppen af min gode pension og fik tilføjet bunden af en dårlig pension. Lige nu supplerer jeg pensionen med efterløn, men når jeg bliver 67 år, kan jeg mærke den lavere pension.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er min helt klare opfattelse, at DLF skulle have sørget for, at 'gamle' overenskomstansatte medlemmer forblev i den pensionskasse, de allerede var medlemmer af.

Jeg føler mig snydt, og jeg er dybt forurettet.

Tove Birkedal Knudsen

Søborg