Overenskomstpensionen skal have et ordentligt løft. Noget, der rykker. På det punkt var der ingen vaklen i geledderne på kongressen, da behandlingen af dette vigtige område var til ende. Kravet kom i 'det fine selskab' på kongressens liste over prioriterede krav, og af såvel debat som tilsagn fremgik det, at kravet selv på denne liste havde en særlig status. Dette understreges af, at kongressen også som foreningens højeste myndighed i et særligt papir blandt andet vedtog, at overenskomstpensionerne i dag har et utilfredsstillende niveau, og at en forbedring af overenskomstpensionen må prioriteres højt ved de kommende overenskomster.

Forbedringen går både på forhøjelse af procentsatsen og på at gøre noget for de overenskomstansatte, som kom i klemme i 1993 ved overgangen til overenskomstansættelse.

Det er der kun grund til at glæde sig over, for de overenskomstansatte har meget til gode på pensionsområdet. Som fælles fagforening har vi også et fælles ansvar for at gøre noget her.

Nu går kravene videre, og der skal forhandles. I denne fase, frem til resultatet foreligger, og vi skal stemme om det, er det vigtigt, at vi bakker vores forhandlere op om, hvor væsentligt et tema overenskomstpensionen er. Det kan vi blandt andet gøre ved jævnligt at bringe det i erindring i disse spalter, så det fremgår, at der er medlemsopbakning bag kravet.

Men der er yderligere en mulighed for at forbedre overenskomstpensionen. Lad os i alle lokale og centrale aftaler gøre alle dele af lønnen pensionsgivende. Visse centrale tillæg, som ikke er pensionsgivende, kan blive det ved lokale aftaler. Og i lokale aftaler er det oplagt at gøre tillæg pensionsgivende. Det er der også solidt belæg for i lønaftalen.

Niels Kjeldsen

Ballerup