Debat

Fjern pensionsmonopolet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 34 argumenterer formændene for Medlemsfora Øst og Vest i Lærernes Pension for forbedring af de nuværende (overenskomst)pensionsordninger.

Heri bør ingen være uenige. Midlet skulle være dels at gøre alle tillæg pensionsgivende, dels at forhøje pensionsprocenten for eksempel i en trappemodel.

Der er imidlertid en løsning, som er langt mere givende. Giv medlemmerne adgang til at frigøre sig fra Lærernes Pensions monopol, som ikke giver medlemmerne det bedste resultat - mildest talt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

En kapital hensat til fem procent bliver syvdoblet på 40 år (faktisk 7,04-doblet), og fem procent er let at få på en ratepension, hvor man kan anbringe midlerne i obligationer, der for tiden afkaster mere end fem en halv procent efter pensionsafkastbeskatning.

30.000 indsat til fem procent som 25-årig bliver til 210.000 kroner som 65-årig, og gør man det 40 år i træk, kan man altså hæve 210.000 kroner årligt, til man er 105 år. (Det kan også omregnes til, at man kan hæve 290.000 kroner om året, til man er 85 år, eller 349.000 kroner årligt, til man er 80 år, og så videre). (Ved død udbetales de opsparede penge fuldt ud som pension til ægtefællen med sædvanlig beskatning eller som engangsbeløb efter 40 procent skat til andre livsarvinger efter særskilte regler).

Tallene skriger til himlen, når Lærernes Pension hævder, at man kun kan love 120.000 kroner om året - og mindre til efterlevende. Forrentningen er ganske enkelt for dårlig - også når der tages hensyn til, at der naturligvis er fradrag for (en dyr?) administration med videre.

Derfor bør medlemmerne have fri adgang til at vælge egen ordning, og her vil en ratepension i et ordinært pengeinstitut være langt mere tilfredsstillende og rigeligt dækkende for alle de sideordninger (undtaget meget tidligt dødsfald), som Lærernes Pension 'tilbyder'.

Stavnsbindingen til Lærernes Pension er ikke rimelig. Væk med monopolet!

Sven-Aage Nima Skyggebjerg

Ballerup

Svar

Overenskomstordningen i Lærernes Pension indeholder ikke blot en opsparing, men også dækninger ved invaliditet eller død. I tilfælde af dødsfald før pensionsalderen udbetales ægtefælle-/samleverpension, børnepension og - hvis den forsikrede har valgt det - et engangsbeløb.

Også efter pensionering indeholder ordningen en ægtefælle-/samleverpension, der udbetales livsvarigt.

Sven-Aage Skyggebjerg ser helt bort fra disse ydelser, der naturligvis har en pris.

Ydelsesmønsteret er fastsat efter samråd med de to medlemsfora samt arbejdsgivere og organisationer. Ved fastsættelsen blev den økonomiske konsekvens af ydelsernes størrelse vurderet.

Generelt er princippet i pensionsordningen, at en gennemsnitsperson får udbetalt sine indbetalinger inklusive forrentning med fradrag af betaling for dækning ved invaliditet og død og fradrag af administrationsomkostninger.

Lærernes Pensions administrationsomkostninger er blandt branchens allerlaveste.

Lærernes Pension investerer i en blanding af aktiver, der sikrer størst muligt udbytte under hensyn til ønsket om rimelig risiko. På grund af sin størrelse har Lærernes Pension betydeligt lavere investeringsomkostninger end en privatperson.

Fordelen ved at optræde samlet er blandt andet lavere omkostninger end ved enkeltordninger. Ligeledes får mange flere mulighed for at blive dækket ved død og invaliditet, fordi helbredskravene er meget mere lempelige end i individuelle ordninger.

Ved beregning af ydelserne benyttes nogle forsigtige forudsætninger. Når den reelle udvikling er bedre end forudsætningerne, udbetales bonus, som benyttes til at forhøje ydelserne.

I prognoser indregnes bonus på baggrund af en vurdering, der er forsigtig, men tættere på den forventede virkelighed. Disse tal vil blive forhøjet, hvis virkeligheden bliver bedre end forudsat i prognosen, ligesom de kan blive dårligere, hvis virkeligheden bliver det.

I de nugældende prognoser regnes med en depotrente på 4,2 procent efter skat og afgifter. I 2001 giver Lærernes Pension en depotrente på 5,0 procent.

I Sven-Aage Skyggebjergs beregninger er der hverken taget højde for udgift til dækning ved død og invaliditet, til bruttoskatten, der skal fradrages indbetalingerne, eller til omkostninger.

En ny 25-årig lærer, der følger et normalt lønforløb med inflationsreguleret løn, som starter med en indbetaling efter bruttoskat på 34.613 kroner, får i Lærernes Pensions prognose en pension i nutidskroner på cirka 120.000 kroner, hvis hun ikke har valgt engangsbeløb. Pensionen forventes opskrevet i udbetalingsperioden afhængig af bonus, og der vil dermed blive en regulering, der kan modvirke inflationen.

Der er ikke taget højde for inflation i Sven-Aage Skyggebjergs beregning. Nutidsværdien af en udbetaling på 210.000 kroner, udbetalt om 40 år, er 95.100 kroner med en inflation på to procent.

Paul Brüniche Olsen

direktør, Lærernes Pension