Er det virkelig rigtigt, som hævdet af nogle, at alle vore politiske partier i virkeligheden ligner hinanden, som en dråbe vand en anden. Ikke ganske. Overfladehinderne er forskellige. Men i ideologisk bundethed ligner de alle til forveksling hinanden. Tag nu Folkeskolen nummer 20. Her demonstrerer partierne deres uvilje mod at komme i nærheden af folkeskolens virkelige problem. Centrum-Demokraterne puster sig drabeligt op og truer med at sprænge det folkeskoleforlig, som næsten alle har sovet skamløshedens uvirksomme tornerosesøvn på. Nu skal der ske noget. Men det skal der bare ikke alligevel. Det pyntede lig skal blot pyntes på en anden måde. Mere tid til fagene, skolekantiner og så videre. Jo vist. Men altså ikke antydningsvis noget opgør med den totalitært lighedsideologisk bestemte fordummelsesproces, somer sat i værk med den udelte skole. De Konservative og Venstre nærer samme respekt for det totalitære, lighedsideologiske spøgelse. Alle er de svorne tilhængere af den udelte skoles uddannelsesfiasko. Og det gør selvfølgelig De Konservatives stemmefiskeri med centrale målsætninger og præcise læseplaner til rene meningsløsheder. Samtidig vil de redde lærerprestigen med en prestigeødelæggende blotlægning af nyuddannedes uformåenhed i et halvt års uselvstændigt lærervirke. At de vil være det bekendt. En lignende fornærmelse kører Venstre i stilling. Vi skal have skoletiden tredelt. Jo, for så skal lærerne jo kun gabe over tre skoleår. Og det må de torskepander da kunne finde ud af. Alle partier har forskellige lærerfornærmende småtterier at byde på som kompensation for deres indædte uvilje imod at råde bod på den uddannelsesmæssige nedtur, de selv har ansvaret for.

Vagn Madsen

Brønderslev