Denne overskrift gav vores næstformand i Odense Lærerforening Lone Sinnbeck sit indlæg i Folkeskolennummer 20 med sigte på overenskomstpensionen.

Det er bestemt lige så aktuelt for tjenestemandspensionen. Vi har også uløste problemer.

I en lang årrække har pensionisterne kun fået den generelle, procentvise lønregulering.

Tiden er kommet til at sikre en udvikling af pensionerne i forhold til den samlede lønudvikling - herunder lønudviklingen som følge af de specielle forhandlinger og den lokale lønudvikling. For de aktive kolleger er slutlønnen steget pænt, specielt i årene 1993-2000.

Pensionerne er stadig fastfrosset til løntrinnet på pensioneringstidspunktet.

For en kollega pensioneret på løntrin 36 betyder det et tab på 11.592 kroner per 1. oktober 2000 (Pensionsrapporten side 17-18).

Ved hver overenskomstfornyelse har det været et hovedkrav fra DLF at sikre en reguleringsordning i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Med samme ret burde man sikre pensionen med en regulering på linje med den samlede lønudvikling, centralt som lokalt.

Flere deltagere på debatsiderne har fremhævet tjenestemandspensionen på bekostning af overenskomstpensionen.

Pensionsrapporten konkluderer (side 29):

'Da der således er forskelle på de to pensionsformer, og måden hvorpå de beregnes, vil en umiddelbar sammenligning ikke kunne ske. Størrelsen af tjenestemandspensionen kan beregnes ud fra pensionsalder og skalatrin, men den endelige overenskomstpension kendes først på det tidspunkt, hvor pensioneringen finder sted'.

Lad os i fællesskab samle kræfterne, gøre pension til et hovedtema og forbedre såvel overenskomstpension som tjenestemandspension.

Paul Elmholt

Odense