I Folkeskolennummer 20 spørger Vagn Madsen: 'Hvad kræver Paul Hagh Petersen af en dokumentation, for at han finder den fyldestgørende?'

Spørgsmålet overrasker mig. Havde jeg brugt et forkert ord?

For en sikkerheds skyld konsulterede jeg Gyldendals Fremmedordbog, der om 'dokumentation' skriver: 'Bevisførelse, fremskaffelse og udnyttelse af bevismidler'.

Det var præcis det, jeg bad bladets faste columnist Vagn Madsen om. Bevisførelse!

Jeg havde opfordret Vagn Madsen til at fremlægge dokumentation for hans udtalelse om, at lærerne - på ordre fra staten - ikke overholder folkeskolelovens paragraf 5, stykke 1.

Det var altså - kort refereret - et ønske om dokumentation af påstanden om, at lærerne ikke i deres undervisning giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer.

Det får Vagn Madsen til i et ordrigt indlæg at forsøge en dokumentation ved at skrive om noget helt andet: Undervisningsdifferentiering, forsøg, småsvindlerier, og at undervisningsdifferentieringens anvendelighed fører til nedbrydning af de enkelte fag, delte og udelte klasser og om privatpraktiserende lærere.

Det kalder han så dokumentation! Det skal jeg ikke forholde mig til, men dokumentation af påstanden om lovbrud på statens ordre er det ikke!

I Folkeskolennummer 19 har Vagn Madsen et indlæg om OECD's vurdering af den danske skole, hvori han hævder, at OECD er nødsaget til at fordreje sandheden, for 'så støder man ingen'.

Sandheden er nemlig ifølge Vagn Madsen: 'For det var jo den delte skole, der på demokratisk vis tilgodeså alle i respekt for forskelligheden, medens det er udeltheden, der skamløst udemokratisk tryner såvel de stærke som de svage'.

Når man er så sikker, som han er, så må det da være muligt at dokumentere sit udsagn, så andre kan respektere synspunkterne. Ikke nødvendigvis naturvidenskabelig dokumentation, men dog dokumentation, der er mere end egne subjektive betragtninger!

Så igen, dokumentation! Vagn Madsen.

Paul Hagh Petersen

Roskilde