Skolebestyrelsesformand og mor til to børn på Røsnæs Skole, Charlotte Hooge Børup, går ind for den lille klasse på den lille skole i lokalområdet.

'Selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange børn med specielle behov der er plads til på en lille skole, men der er jo også børn med problemer på de store skoler', siger hun.

'Her falder børnene godt til også i frikvartererne, for alle kender hinanden, og alle lærere ved, hvad børnene har oplevet de seneste uger. For eksempel har mine to børn netop mistet deres bedstemor. Her er der mange øjne på alle børn, og det er godt', siger Charlotte Hooge Børup.

Hun fremhæver, at man i folkeskolen taler om at integrere mere på tværs fremover, men det har man allerede gjort på Røsnæs Skole i lang tid.

Et helt forandret barn

Margot Dale er også meget tilfreds med den lille skole. Hun bor et godt stykke væk fra skolen og er mor til en pige, der er født sart både fysisk og psykisk. Hun er mild autist, Asperger, har balanceproblemer og dobbeltsyn. Tidligere gik hun på en autistskole.

'Her er hun tryg, hun læser højt for de andre i klassen i middagspausen, og hun tør spille med i klassens teaterstykke. Det er et helt andet barn nu. På den tidligere skole oplevede jeg, at min lille forsagte pige begyndte at blive som de andre, der lå og skreg på gulvet med to pædagoger ovenpå, når noget gik galt for dem', siger Margot Dale.

'Tænk på hvor mange penge vi sparer kommunen for. Hendes tidligere institution var meget dyr, og her er hun nu helt uden støtte'.

Tidligere var hele familien stærkt påvirket af problemerne. Datteren er testet til at være alderssvarende følelsesmæssigt og flere år foran intelligensmæssigt, hvilket der også er plads til på Røsnæs Skole. Derfor betyder den lange transport til skolen ikke noget.

'Hun har fået veninder på skolen og har lært at cykle, fordi hun er tryg. Og hvis der sker noget nyt, så ringer hendes lærer bare og sætter os ind i det, så vi kan samarbejde. Hun har brug for overskuelighed i hverdagen, og hun har svært ved at klare støjen fra en klasse med 26 elever'.

Margot Dale fortæller, at hun var med på skolen i begyndelsen, så skole og hjem sammen kunne finde ud af, hvor der var behov for støtte.

Hun håber på, at hendes datter har det så godt nu, at fremtiden efter 6. klasse kan blive på en friskole med lille klassekvotient.

God skole-hjem-kontakt

Mens nogle af skolens elever med særlige behov har langt til skole, er der andre, der bor lige rundt om hjørnet. Margit og Ole Kjempff er socialpædagoger og plejeforældre til to børn på Røsnæs Skole. De valgte at flytte deres opholdssted til området på grund af skolen. Deres plejebørn er tidligt følelsesmæssigt frustrerede børn, der har været udsat for omsorgssvigt, men som har et udviklingspotentiale og derfor kan integreres i en almindelig folkeskole.

'Vi bliver altid godt orienteret om, hvad her foregår, skolen er aktiv, og mobning findes ikke. Vores børn er meget dygtige til læsning, og samtidig er skolen bevidst om, at børn skal lege og bevæge sig. Vi har en urolig dreng, men når der har været noget specielt i løbet af en dag, fortæller lærerne os det, så vi kan følge op hjemme ved at tale oplevelserne igennem med ham', siger Margit Kjempff.

Plejeforældrene understreger, at børnene ikke bliver marginaliserede. Det er en folkeskole, børnene skal indgå i en sammenhæng, og de får dermed en ny chance, når de begynder på skolen.

hela