Forestillingerne om det nye lovforslag om delt bevisbyrde i sager om kønsdiskrimination har nu nået næsten hysteriske højder. Forslaget beskyldes også i Folkeskolens leder i nummer 48 for at være i strid med danske retssikkerhedsprincipper.

Den delte bevisbyrde skal netop styrke retsstillingen i en række civilretlige sager om krænkelser, der burde anses for uacceptable i et demokratisk samfund. Det drejer sig for eksempel om seksuel chikane, om uligeløn og om diskrimination i forbindelse med graviditet og orlov.

Debatten har især handlet om, hvor betænkelig den delte bevisbyrde er i sager om seksuel chikane. For mig er det indlysende, at der skal sættes hårdt ind over for den krænkelse, det er at blive udsat for seksuel chikane. Næsten alle sexchikanesager handlerom, at lederen eller chefen misbruger sin position til at overskride arbejdstagerens private enemærker. Et konkret eksempel fra retspraksis er eleven, der på en forretningsrejse uden sit vidende var blevet booket ind på et dobbeltværelse sammen med chefen.

Meningen med lovforslaget er at sikre den svage part bedst mulige vilkår i sådanne civile retssager. Den delte bevisbyrde gælder ikke, når der er tale om straffesager.

Der er også behov for at råde bod på nogle misforståelser i den kritik, der har været fremført mod den delte bevisbyrde.

Det er en misforståelse, at en anklaget skal bevise sin uskyld, hvis en arbejdstager eller elev bare påstår at være blevet udsat for seksuel chikane. Det er ikke tilfældet! Den, der rejser sagen, skal kunne fremføre forhold, der tyder på, at der faktisk ersket seksuel chikane. Først når der er skabt sådan en formodning gennem vidneforklaringer, psykologerklæringer og lignende, er det op til den anklagede at modbevise det. Der er altså tale om, at bevisbyrden bliver delt mellem parterne, ikke at den automatisk bliver overført på den anklagede.

I debatten fremstår det også, som om der med den delte bevisbyrde åbnes op for et hav af grundløse sager, hvor de anklagede vil blive hængt ud. Jeg vil godt understrege, at al erfaring viser, at det også er meget belastende for den krænkede part at stå frem med sagen. Det er ikke noget, man gør for sjov. Vedkommende vil ofte selv blive midtpunkt for en skepsis og mistænkeliggørelse, som jeg er sikker på, alle helst ville være fri for. Disse sager har sjældent en vinder. Oftest to tabere.

Jeg vil også gerne pointere, at de danske domstole har lang erfaring med at behandle sager om seksuel chikane med den ekspertise og saglighed, der er påkrævet. Der er ingen grund til at forvente, at dommernes retlige vurderinger af parternes forskellige forklaringer pludselig skulle blive anderledes, fordi bevisbyrden fordeles mellem parterne.

Som sagt gælder lovforslaget om delt bevisbyrde alle sager om kønsdiskrimination. I bund og grund handler det her om retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn, hvad enten det er i form af uligeløn, seksuel chikane, ringere arbejds- eller uddannelsesvilkår.

Jytte Andersen

minister for ligestilling