Debat

Derfor tifingerblindskrift

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En kommentar til Folkeskolens nummer 14-15: indlæg/kommentar af Johan Jacobsen om tifingerblindskrift.

I forbindelse med en opgave på PDIT-studiet beskæftigede vi os med 'blindskrift'. Vi tog nogle læse- og stavetest på to forskellige 1.-klasser på to forskellige skoler.

Derefter fik eleverne daglig undervisning i blindskrift i en periode på fire uger, og herefter blev eleverne atter testet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Svaret er fremgang på alle områder og mange pædagogiske gevinster som:

- At der ifølge testen er stor fremgang både i læsning og skrivning

- At de børn, der havde størst indlæringsbesvær, havde størst fremgang

- At koncentrationen og brugen af flere sanser samtidig udvikles

- At påvirkningen fra hjemmet er anderledes end det, vi kender

- At mange børn har mange computererfaringer fra hjemmet

- At interessen fra hjemmet er stor

- At blindskrift er en kompetence, der rangerer højt

- At blindskrift helt naturligt forbinder skole/hjem, da forældre også ønsker at lære det

- At blindskrift og tekstbehandling er de grundlæggende færdigheder, som det er skolens ansvar at definere og indlære

- At hjemmet betragtes som det primære indlæringssted hvad angår computere

- At blindskrift flytter fokus fra tastatur til skærm

- At den spontane indlæringsglæde er tydelig

- At de børn, der normalt forstyrrer, er dybt koncentrerede.

De grundlæggende teknikker bag ikt styrker elevernes handlekompetence.

- Handlekompetencekomplekset kan siges at indeholde følgende elementer:- Praktisk/manuel kompetence

- Undersøgelses- og problembehandlingskompetence

- Sproglig kompetence

- Kreativ kompetence

- Social kompetence.

Erfaringen ved at undervise 1. klasse i tifingerblindskrift er, at:

- Alle børn synes, det er spændende

- Alle børn koncentrerer sig meget

- Alle børn vil gerne lære det

- Alle børn bliver bedre til at læse og skrive

- Alle børn udvikler kompetence og dermed større selvværd

- Alle børn håndterer computeren mere naturligt

- Alle børnenes forældre er glade for, at deres børn får den kompetence

- Alle børnene i klassen (næsten) kan blindskrift efter undervisningsforløbet.

Hvorfor så denne nye færdighed?

Enhver, der har været vagt for elever på 9. årgang, hvor de skriver på computer til afgangsprøver, kan iagttage, hvor meget energi der bruges på at finde de rigtige taster. Øjnene, koncentrationen flakser mellem skærm og tastatur, i stedet for at koncentrationen forbliver ved teksten og indholdet.

Efterfølgende:

Nu tre år efter er det en fornøjelse at se elever, der anvender blindskrift.

Selv om nogle ikke får vedligeholdt det, vil det være let at tage det, der en gang er indlært, op igen.

Jann Pedersen og Margot Schibitz

Stege Skole