Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I vores arbejde med at evaluere Hjørring Kommunes ”Ungegaranti” undersøger vi deres tilbud til udskolingselever om at komme i kortere eller længere praktikker hos lokale virksomheder. 

De spæde erfaringer tyder på, at denne mulighed er et kærkomment tiltag for nogle udskolingselever – dog med forskellige formål for forskellige elever og indlejret dilemmaer, der bør tages højde for.

Med den nye folkeskoleaftale indføres tilbud om juniormesterlære til elever i 8. og 9. klasse, hvor eleverne får et praktisk orienteret forløb sideløbende med deres skolegang. Det betyder blandt andet, at de kan være i praktik i en virksomhed en-to dage om ugen. 

Målet er at sikre større valgfrihed til udskolingselever og at færre elever hægtes af i folkeskolens sidste år. Muligheden for juniormesterlære kommer dog med en pris og et krav om særskilt afgangsprøve, der udelukkende vil kunne give adgang til erhvervsuddannelser (EUD).

Emil og Mikkel har behov for forskellige forløb

Umiddelbart kan juniormesterlæren lyde tillokkende. Særligt for den gruppe af elever, der allerede tidligt ved, at de skal en erhvervsfaglig vej og som savner praksisfaglighed i folkeskolen. De oplever, at praktikmuligheden opfylder deres behov.

Sådan en elev har vi mødt i Hjørring. Lad os kalde ham Emil. Han har, siden han var 10 år gammel udtrykt ønske om at blive tømrer. I starten af 9. klasse begyndte han i praktik to dage om ugen ved et lokalt tømrerfirma, mens han de resterende dage var med i dansk og matematik på skolen. 

Emil, hans forældre og skolen er enige om, at han udelukkende går op i fagene dansk og matematik til folkeskolens afgangsprøve, så han fortsat kan komme ind på træfagenes byggeuddannelse. Emil er målrettet og afklaret, og i hans tilfælde er en reduceret afgangseksamen med fokus på adgang til en EUD fuldt berettiget.

Vi møder dog også andre elever for hvem valget ikke er fastlagt, men hvor der er behov for en pause fra skolen og behov for at genfinde skoleglæden. 

Denne gruppe af elever er juniormesterlære også målrettet, men den manglende fleksibilitet og det ensidige fokus på en ”EUD-afgangseksamen” skaber dilemmaer. For hvad hvis eleven ikke har brug for et kontinuerligt forløb frem mod 9. klasses afslutning, men ”bare noget andet” i en periode?

I Hjørring møder vi også sådan en elev. ”Mikkel” gik i 9. klasse og kom i praktik over en længere periode i en virksomhed et par dage om ugen. Efter at have været i praktikken i et stykke tid, begyndte den dog at kede Mikkel, og han savnede sine venner og klassefællesskabet. Mikkel stoppede derfor sit praktikforløb, kom tilbage til skolen og klassen på fuld tid med større motivation for at give den en skalle. Han aflagde fuld afgangsprøve i 9. klasse. 

Juniormesterlære er ikke løsningen for alle

De to eksempler på elevers varierende formål med praktikken illustrerer, at juniormesterlæren bør tilpasses den enkelte elevs unikke situation og behov. 

Den bør ikke blive en ensidig indsats, som risikerer at låse elevers uddannelsesvalg fast tidligere i deres liv, end de måske er klar til ved kun at give dem mulighed for ”EUD-afgangseksamen”. 

Det er desværre det, den nye folkeskoleaftale gør. Vi frygter, at det vil fastlåse denne gruppe elever i ét bestemt uddannelsesforløb og skabe ulige uddannelseschancer for dem.

Derudover skal der være opmærksomhed på, at uklarhed om uddannelse eller fravær af motivation for skolen ikke nødvendigvis kan løses med juniormesterlære. Det kan, som det ses i eksemplerne, være en løsning for nogle elever, men tiltaget kan ikke stå alene i bestræbelserne på at sikre alle elevers motivation og klarhed om uddannelsesvalg.