For mange lærere har for lave faglige forventninger til drengene, og undervisningen er for boglig.

Sådan lyder en lille del af det omfattende analyseapparat, der ligger til grund for de syv anbefalinger, som en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeret netop er kommet med.

Ekspertgruppen består af 20 personer, heriblandt både en lærer, en elev, en skoleleder og en række andre fagfolk, interesseorganisationer og forskere. De blev i 2022 bedt om at svare på, hvordan vi i herhjemme kan modvirke den stigende udvikling mod et kønsopdelt uddannelsessystem, som man har kunnet se i både Danmark og udlandet de seneste tyve år.

I dag er svaret offentliggjort i form af en rapport med en lang række anbefalinger til både dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser.

På folkeskoleområdet er der samlet set syv anbefalinger:

1. Lærernes fordomme om drenge skal under lup

”Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger hos lærere og pædagogisk personale kan bekræfte antagelser om, at piger er mere flittige, samarbejdende og dygtige, mens drenge er mere konkurrenceorienterede og mindre disciplinerede. Samlet set kan det medvirke til, at den enkelte elev ikke mødes med udgangspunkt i vedkommendes faktiske potentiale”.

Sådan lyder én af begrundelserne for den første anbefaling fra ekspertgruppen, der går ud på, at undervisningsministeriet skal igangsætte ”forsøg med at styrke en reflekteret pædagogisk praksis i folkeskolen med fokus på at fremme ligestilling og modvirke fordomsfulde forventninger til elever på baggrund af deres køn (…)”

Det skal gerne modvirke det faktum, at der er langt flere drenge end piger i gruppen af svagt præsterende elever, og flere drenge end piger får udsat skolestart og visiteres til specialklasser og specialskoler, som der står i rapporten.

2. Mere praksisbaseret undervisning, tak

Kommunerne skal i samarbejde med folkeskolerne understøtte en mere varieret og praksisorienteret undervisning, lyder den anden anbefaling. Det skal bidrage til, at særligt elever, som ikke motiveres af undervisningen, sikres de bedste muligheder for faglig udvikling, læring og trivsel, som der står.

3. Lærere og ledere skal kønsuddannes

Køns- og ligestillingsperspektiver skal være en større del af lærere og skolelederes grunduddannelse, efteruddannelser og videreuddannelser, lyder den tredje anbefaling fra ekspertrådet.

”Køns- og ligestillingsperspektiver indgår kun i meget begrænset omfang i undervisningsfagene på læreruddannelsen, og der eksisterer begrænsede muligheder for efteruddannelse med fokus på kønsforskelle i undervisningen”, lyder en af begrundelserne.

Mere viden og større bevidsthed om egen praksis hos uddannelsesvejledere kan bidrage til at modvirke kønsstereotyper i unges uddannelsesvalg, står der.

”En højere grad af køns- og ligestillingsperspektiver på uddannelserne skal sikre, at alle elever i folkeskolen mødes af fagpersoner, der er reflekterede om uhensigtsmæssige betydninger af køn og bevidste om eventuelle kønsstereotyper. Det skal bidrage til, at alle elever – uanset køn – får samme muligheder for at udleve deres fulde potentiale”, lyder hensigten.

4. Undersøg: Er skoleudsættelse en god idé?

Undervisningsministeriet bør sætte en undersøgelse i gang, så der kan blive klarhed om et spørgsmål, som ekspertgruppen øjensynligt ikke kan komme med et entydigt svar på. Er det en god idé at skoleudsætte nogle drenge?

”Nogle kommuner har flere skoleudsættelser end andre, og der eksisterer ikke viden om årsagerne til de forskelligartede tendenser. Ekspertgruppen finder, at der er brug for et stærkere vidensgrundlag, før der kan gives anbefalinger vedrørende udsat skolestart eller tidlige indsatser i folkeskolen med et særligt blik for betydningen af køn”, lyder det i udvalgets begrundelse

”En undersøgelse af forskelle i og konsekvenser af skoleudsættelser vil kunne give et oplyst grundlag til at arbejde videre med eventuelle udfordringer forbundet med kønsskævheden i skoleudsættelser”, står der også rapporten.

5. Ligestilling og kønsstereotyper skal skrives ind i folkeskoleloven

”Ekspertgruppen anbefaler, at ved en revision af folkeskolens formålsparagraf eller læreplaner skal overvejelser om at tilføje en formulering om at fremme ligestilling og modvirke kønsstereotyp praksis indgå”, står der i rapporten.

En sådan tilføjelse skal bidrage til, at alle elever uanset køn udfordres optimalt fagligt og med afsæt i deres forudsætninger og potentiale, lyder begrundelsen fra ekspertgruppen, der kalder tidspunktet for ”oplagt”.

”Folkeskoleloven siger, at undervisningen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og forudsætninger, men forholder sig ikke til, at dette skal gøres på en måde, der nedbringer uhensigtsmæssige betydninger af elevernes baggrund – som fx køn og socioøkonomisk baggrund”, lyder begrundelsen indledsningsvis.

”Den forestående revision af folkeskolens læreplaner, som regeringen har udmeldt, udgør en oplagt anledning til at indtænke fokus på kønsreflekteret pædagogisk praksis i de pædagogiske og didaktiske rammer for folkeskolen”, fortsættes der.

”En revision af formålsparagraffen i folkeskoleloven kan – i sammenhæng med øvrige uddannelsesmæssige hensyn – bidrage til, at man politisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk forpligtes til en sammenhængende og systematisk indsats for at nedbringe betydningen af køn for børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel”, lyder begrundelsen.

6. Eleverne skal vejledes bedre om deres valg af uddannelse

”Større systematik i vejledningsaktiviteter på tværs af kommuner og en revision af UddannelsesGuiden skal sikre, at alle elever mødes af en vejledning, der hjælper dem med at reflektere over uddannelsesvalg, herunder betydningen af eventuelle kønsstereotyper. Det skal bidrage til, at alle elever – uanset køn – får samme muligheder for at udleve deres fulde potentiale”, lyder det i rapporten.

7. Kommunerne skal lede efter kønsdata

Den sidste anbefaling fra ekspertgruppen går til kommunerne, som ifølge udvalget bør ”understøtte en databaseret ledelsespraksis på folkeskolerne, der kan være med til at sikre refleksion over, hvilke forståelser af køn, der er på spil i den pædagogiske praksis”, som der står.

”Databaseret ledelse kan give mere baggrundsviden om forskelle i faglig udvikling og resultater blandt forskellige elevgrupper og kvalificere hverdagserfaringer fra praksis. Dette kan bidrage til en større opmærksomhed på betydningen af køn for faglige resultater generelt, og dermed også en opmærksomhed på at sætte ind, hvor der identificeres udfordringer”, lyder begrundelsen.